Luk

Forlovet? Hvordan starter man bryllupsplanlægningen?

Planlægning

Tillykke med din forlovelse! Den næste periode af dit liv bliver et absolut højdepunkt.

Vi ved at du sikkert allerede er igang med at planlægge bryllupsdagen, da det næsten er umuligt at lade være. Forventningens glæde er fantastisk og altoverskyggende, og det kan derfor være svært at holde styr på det hele i opstarten. Det kan virke utrolig overvældende, og hvordan starter man egentlig korrekt op? 

Vi har samlet 5 gode råd til alle nyforlovede. De kan forhåbentlig hjælpe med at navigere i den rigtige retning, og dermed skabe lidt overblik og ro.

1. Få taget de vigtige samtaler

Budget, dato, bryllupsstørrelse og lokation. Det er de 4 vigtige samtaler som I skal tage så snart I er forlovet. Vent ikke med dem! Selvfølgelig er budget og bryllupsstørrelse måske ikke de mest spændende og sexede emner at starte op med, men det er hele fundamentet for jeres bryllup.

2. Gå ikke bare ud fra at du kender din forlovedes ønsker

Man kan godt blive træt af at høre på myten om, at alle kvinder har planlagt deres bryllup fra de var små piger, og at mænd er fuldstændig ligeglade med bryllupsplanlægningen. Det er langt fra sandheden i mange tilfælde. 

Det er en kæmpe begivenhed for jer begge to, og I bør være lige meget indvolverede i planlægningen. I skal begge to føle jer som en stor del af bryllupsdagen når den kommer. 

En måde at sikre sig dette på, er ved at I hver især laver jeres egen liste med prioriteringer, visioner og drømme. Derefter kan I sammenligne de to lister, og komme med begrundelser. Der vil næsten altid være behov for kompromiser fra begge sider.
Måske er den ene meget passioneret omkring noget, som den anden ikke syntes er vigtigt og omvendt. På denne måde kommer begge parter til at føle sig hørt og forstået!

3. Alt er dyrt!

Jo før du indser dette jo bedre! Bryllupsting og planlægning er dyrt, og jo hurtigere du accepterer dette jo bedre bliver resten af processen. Det betyder ikke, at I ikke kan spare penge på nogle ting, og I bør helt bestemt holde jer til det budget I har lagt i starten af planlægningen. Man vil kunne købe sig fattig utrolig mange gange igennem planlægningsprocessen, men det hele handler om prioriteringer. Få styr på de prioriteringer i starten, så er det hele meget nemmere.

Måske ønsker I inderligt fotos som I vil elske at kigge på resten af jeres liv, og så er det jo bestemt ikke fotografen I skal spare på, men måske underholdningen til festen eller blomsterne?
Måske har I et kæmpe ønske om at jeres bryllup skal holdes på et slot, og så er det jo her jeres penge skal bruges, og ikke på fotografen eller invitationerne.

Få inspiration til invitationer og festprodukter lige her »

 

Ønsker I inspiration til det kommende bryllup? Så er Bryllupsmesserne det oplagte valg »

 

4. Du behøver ikke lytte til alle andres meninger

Der er intet der får alle til at komme med deres bedste råd og meninger som planlægningen af et bryllup. Selvfølgelig siger de det i bedste mening… Ofte vil det også være oprigtige og gode råd, men andre gange er det bare akavet og ubehageligt.
De gode nyheder er at I har fuld kontrol over JERES bryllup. I bestemmer hvilke råd I lytter til, og hvilke I vælger at overhøre. 

Indimellem kan der være nogen der ser jeres nye forestående bryllup som en mulighed for at gøre det bedre end deres eget. Måske er der noget de kunne have ønsket sig anderledes, men det er JERES dag! I behøver ikke spørge andre (medmindre det føles rigtigt)

5. Husk forlovelsesfotos

Det er simpelthen så vigtigt! I vil elske disse fotos for altid… 

I SKAL GIFTES! I burde fejre dette på alle tænkelige måder, og hvad er bedre end en sjov og intim oplevelse, som giver jeg nogle dyrebare minder for evigt. Om 50 år vil I elske at have jeres forlovelses-periode dokumenteret på smukkeste vis.

Samtidig giver det jer også en unik mulighed for at skabe en relation til jeres bryllupsfotograf – det kan gøre bryllupsdagen langt mindre akavet og mere tryg. Især hvis I ikke er vant til at stå foran et kamera.

Find jeres perfekte bryllupsfotograf. Få vores bedste råd lige her »