Luk

Katja & Frank, 26.08.2023, Et detaljerigt Ø-bryllup

Vores bryllup

Hvert år, når det nye BRUDEN-magasin udkommer, deler vi nogle af læsernes fantastiske bryllupsberetninger og bedste råd. Vi håber, at disse artikler vil være en kilde til inspiration for mange kommende brudepar, og så er det også bare sjovt at læse om, hvordan andre har gjort. Find flere læserbryllupper på vores bryllupsblog eller i BRUDEN-magasinet

Fotos: René Duevang og Hans Christian Nielsen, fejø 

Katja & Frank Peter Routhe – Bryllup 26. august 2023

Vielsessted: Fejø kirke 

Feststed: Fejø Ny Kro og reception på RO Naturcamp

Brudekjole: Love Lou Kjoleatelier

Gommens tøj: John Tailor

Bryllupskage: Christina fra Fejø Ny Kro

Antal gæster: 63 personer

Fotograf: René Duevang og Hans Christian Nielsen, Fejø 

Videograf: Jens Mouridsen

Drone fotograf: Mick Roed

Vores historie

Frank og jeg mødte hinanden i 2015, og det føltes som noget taget direkte ud af en film – kærlighed ved første øjekast. Hurtigt fandt vi ud af, at vi delte en fælles passion for at rejse og nyde god mad. I de første mange år af vores forhold brugte vi vores tid på at udforske verden sammen, inden vi blev velsignet med vores skønne børn. Nu er vores rejser en del af vores liv med dem, og vi elsker at skabe uforglemmelige minder som en hel familie. Det er netop derfor, at vi altid har vidst, at vores bryllup skulle være noget helt særligt. Frank friede til mig juleaften 2020, og vores kærlighedshistorie bliver bare ved med at vokse.

Planlægningen starter

Vi startede vores research i april 2022 – hvor vi googlede løs! 

Vi drømte om at gøre vores bryllup til en uforglemmelig oplevelse for vores gæster, derfor forsøgte vi at tænke ud af boksen. Et bryllup i udlandet var ikke muligt, da vi ikke ønskede at ekskludere en del af vores venner med børn. Derfor måtte vi finde på noget andet – og pludselig fandt vi Fejø! Vi tog på sitevisit og faldt fuldstændig for den frugtfyldte ø. Vi kunne slet ikke få armene ned over ideen om, at vores gæster skulle på en lille rejse til Fejø. 

Det der med at man skulle kickstarte vores kærlighedsweekend med en lille sejltur til Fejø, det ville klart sætte præcis den stemning, vi ønskede. 

På vores sitevisit besøgte vi Christina og Ken, som driver Fejø Ny Kro. De har været afgørende for at gøre vores drømmebryllup til virkelighed! Deres evner inden for planlægning og koordinering har været enestående, og Kens kulinariske færdigheder har været en sand fornøjelse.

Læs mere: Find flere Læserbryllupper lige her »

 

Gæsterne anede ikke noget!

Vores ønske var, at den 26. august 2023 ville være en dag, hvor folk vågnede op og tænkte: “I dag skal vi til Katja og Franks kærlighedsfest.” At de skulle have en oplevelse, der startede fra morgenstunden, en rejse vi alle skulle på sammen, fysisk og mentalt. At vores gæster ikke lige skulle ud at handle inden en nærliggende vielse, nej! Nu skulle de fejre kærligheden med os. 

Vores gæster havde kun få oplysninger på forhånd. De vidste, at de skulle møde op i Kragenæs Havn, parkere deres bil og gå om bord på færgen. Det var først der, de fik programmet for dagene og oplysninger om, hvor på øen de skulle bo. Christina og Ken fra Fejø Ny Kro hjalp os med at indkvartere vores gæster i sommerhuse og glamping-telte rundt omkring på øen. Gæsterne blev transporteret rundt i forskellige køretøjer.

“Da kirkeporten langsomt åbnede sig, og Katja og hendes far begyndte at gå op ad kirkegulvet, var øjeblikket simpelthen magisk”

Det bedste øjeblik på dagen

Det var klart bryllupsceremonien i kirken, det var helt enestående og fyldt med magi. Alle vores venner og familie havde allerede delt en uforglemmelig rejse sammen, hvilket havde bygget op til dette afgørende øjeblik. Denne samhørighed og spænding var med til at gøre øjeblikket endnu mere specielt. Da kirkeporten langsomt åbnede sig, og Katja og hendes far begyndte at gå op ad kirkegulvet, var øjeblikket simpelthen magisk. 

Det var som om, tiden stod stille, og hele kirken var fyldt med en følelse af forventning og kærlighed. Det var et øjeblik, som vi vil huske og skatte for evigt.

Vores bedste råd til andre brudepar

Prøv at være åbne for at uddelegere opgaver til venner og familie. Vi opdagede, at vores nærmeste var ivrige efter at bidrage, og så det som en ære at have en rolle i vores bryllup. Det gjorde det mindre stressende for os som brudepar.

Dét betød ekstra meget for os på dagen!

Det var af afgørende betydning for os, at vores gæster ville få en uforglemmelig oplevelse, en kærlighedsfest, de altid ville tænke tilbage på. Vi ønskede ikke, at det blot skulle være endnu en bryllupsfest.

Bryllupsrejsen gik til….

Vi valgte at tilbringe den i kærlighedens by, Paris! 

Læs mere: Find flere Læserbryllupper lige her »