Annonce
Imponer allerede dine gæster med invitationen – eller endnu tidligere med et Save The Date kort. Det er det første møde dine gæster har med jeres bryllup, invitationen sætter derfor stilen og udtrykket for din fest. Jeres gæster begynder at glæde sig og have forventninger, når de står med invitationen i hånden.
Cloud Celebration tilbyder alt, hvad I kan forestille jer af invitationer og hertil hørende vedhæng, fotostriber, laksegl, manillamærker, stickers, kuverter, og hvad der ellers hører til en gennemført invitation. Derudover giver de jer mulighed for at videreføre stilen til jeres fest med produkter som bordkort, menukort, drinkskort, skilte og hvad hjertet eller begærer.
Vi er ret vilde med kalkeromslaget, som er et transparent omslag til din invitation. Det giver lige din invitation lidt ekstra wow faktor. Din gæst får en fornemmelse af din invitation, men skal åbne den, for at komme helt ind til den rigtige invitation og dens tekst. Luk fx dit omslag med et matchende bånd eller det klassiske og smukke laksegl.
Lakseglet er så smukt og let anvendeligt. Cloud Celebration tilbyder både smukke laksegl, som er forhåndslavet og specialdesignet laksegl eksempelvis med jeres monogram. Vi synes det er rigtig god stil og udstråler noget helt ekstraordinært. Lakseglet kan både bruges til at lukke din invitation og til at lukke din kuvert. Det er en rigtig fin detalje, som du vil kunne bruge igen og igen, når du fx skal sende takkekort ud.
Som et alternativ til lakseglet tilbyder Cloud Celebration også stickers. Både til bag på kuverten med jeres afsenderinformationer, men også til festen. Klistermærket kan bruges til hvad som helst, fx som bordkort. Pigerne bag Cloud Celebration lægger op til kreativitet, og foreslår selv klistermærker til tømmermænds-kit, hvis dine gæster overnatter. Hvor fint er det ikke? Her viser I omtanke, overskud og humor. Fyld det lille tømmermænds-kit med en sodavand, et par hovedpinespiller, ørepropper, tyggegummi og lidt salt-snacks til dagens efter. Eller lige hvad I synes, passer til jeres fest og gæster.
I – og især også jeres gæster – vil sætte pris på at designet fra invitationen er ført videre til festen i fx jeres bordkort, menukort og bordnumre.
Forelsk jer i et design, der passer til jer, jeres fest og årstiden og før designet videre til festen. Cloud Celebration har gjort det til deres vision, at det skal være så nemt for deres kunder som muligt. Og vi synes, at det her er en løsning, som giver så meget mening i planlægningen af en bryllupsfest.
Cloud Celebration og Creative Wood har et helt genialt samarbejde, som vi gerne vil fremhæve til de af jer, der ønsker noget helt specielt til jeres fest. I har nemlig mulighed for at få trykt jeres invitation eller produkter til festen på enten gennemsigtigt eller frosted akryl. Det giver et smukt og eksklusivt udtryk og kan kombineres fint med elementer i karton – også har det været den helt store trend i 2020.
En sidste ting, vi vil fremhæve, er en lille anbefaling til de af jer, som har børn og gerne vil have, at jeres børn bliver en del af jeres store dag. Se dette fine skilt og forestil jer, hvor fint et øjeblik det kan blive med jeres barn og hinanden, hvis de går foran mor ind i kirken med skiltet i hånden og en blomsterpige efter.