Luk

Den berømte røde tråd

Bryllupsinvitationen

“Annonce”

Af Anastasia Andrejevic Knudsen Grafisk designer & Creative Goddess  www.woodhazel.dk

Alle taler om den, men hvad er den røde tråd? Og hvad kan den?

Når vi taler bryllupper, så kan den røde tråd skabe en stemning fra start til slut. Her mener vi helt fra invitationen, til festen er slut og gæsterne har tømmermænd. Det lyder let, ikke? Det kan faktisk være lidt svært at først finde den, og derefter fastholde den berømte røde tråd.

Men bare rolig, vi har jeres ryg! Og her er vores råd til, hvordan I holder stemningen for jeres bryllup hele vejen igennem.

 

Step 1 – Hvilket bryllup holder I?

Vær klare på, hvilket bryllup I drømmer om!

En øvelse, som vi giver næsten alle vores Custom Design brudepar, er at beskrive deres bryllup med 3 ord. F.eks. romantisk, stilfuldt og guld detaljer. Hold fast i de 3 ord, og lad dem guide jer gennem hele processen.

Det er nu vigtigt, at I vælger en invitation, der afspejler jeres bryllup. Ud over at være smuk, så er invitationens hovedopgave at give al den information til jeres gæster, som de har brug for, for at gøre jeres store dag så fantastisk som mulig.

Invitationen er gæsternes førstehåndsindtryk af jeres bryllup. De får det første indblik i, hvilken fest de er inviteret til, hvilket tøj de skal have på, og hvordan de kan forvente dagen / aftenen eller weekenden vil forløbe. Jo bedre gæsterne er klædt på (både fysisk og mentalt), jo mere kan de slappe af og være der for jer. Derfor er det vigtigt, at jeres invitation afspejler jeres 3 ord. Der er ikke noget værre end at møde op i sine helt nye roccamore pumps og opdage, at det gennemgående tema er camping bryllup i det fri.

 

Step 2 – Farver og materialer

Når I er i gang med at sammensætte den perfekte invitation, så tag et minut og tænk på, hvilke farver I har tænkt på til selve festen. Hvis I har brugt Pinterest til inspiration, hvilken farve eller farver har I så mest af på jeres boards? Vælg 1 hovedfarve og brug den til at skabe en sammenhæng i alt fra tryksager til blomster og andre dekorative elementer.

Materialevalget siger rigtig meget om, hvad jeres gæster kan forvente til brylluppet. Tænk på, om der er sammenhæng mellem materialerne, som I har brugt til invitationen og jeres stemning til brylluppet.

Det kan være svært at holde styr på det hele. Hvis I er i tvivl eller har brug for mere rådgivning, så tag en snak med dem, der laver jeres invitationer. Tag evt. billeder med af brudekjolen, venue og inspiration til blomster. Gør brug af den ekspertise, som der er til rådighed.

Nedenstående case fra Woodhazel er på et Custom Design, samme principper og gode råd er gældende ved et Semi-Custom Design.

 

Case – Stine og Thomas – Custom Design

Stine og Thomas kontaktede os i februar måned efter de havde mødt os på Brudens Dag. De havde hørt vores oplæg om, hvordan man finder den perfekte invitation, så de kom velforberedte til deres Custom Design Møde.

Brylluppet skulle afholdes den efterfølgende september. Derfor ville de gerne bruge sensommeren og specifikt korn, som et gennemgående tema.

Lokalet, som bryllupsfesten skulle holdes i på Dyvig Badehotel, har støvede grønne vægge. Det var derfor oplagt at bruge farven i deres invitationer for at skabe en sammenhæng mellem selve festen og invitationen.

Og sidst men ikke mindst, ville de gerne have guld detaljer gennem hele festen.

Deres 3 ord:

  • Korn
  • Støvet grøn
  • Gulddetaljer

Invitationen
Vi lavede en pocketfold invitation (lommeinvitation) i støvet grøn med invitationer på elfenbensfarvet papir med illustrationer tegnet af Anastasia, vores designer. Bruden, Stine, havde selv lavet et monogram, som blev belagt med guldfolie og der kom også guldfolie på ét af kornstråene. Tilhørende var 3 tillægssider med information til gæsterne om overnatning, dresscode m.m. samt et program over bryllupsweekenden.

Til de gæster, der var inviteret til receptionen, lavede vi en enkelt invitation med bryllupsdatoen på et belly band.

Tryksager til festen
Til selve bryllupsfesten lavede vi menukort på samme ivory papir og med samme illustration med matchende bordkort, drinkskort og bordplan. Til Hang-over kit blev der lavet klistermærker med monogram og illustration af kornstrå. Takkekortet var i samme stil med billede af brudeparret på forsiden.

 

Vi håber, at det har hjulpet jer til at finde frem til jeres røde tråd. Hvis I har brug for mere hjælp, så er I velkommen til at booke et rød tråd møde med os (i Horsens eller over teams) via vores webshop  www.woodhazel.dk

Vi ønsker jer det mest fantastiske bryllup!

– Maria og Anastasia, Woodhazel