Luk

6 idéer til dekorationer med papirblomster

BorddekorationBrudebuketterPynt til bryllup

Annonce

At skabe en romantisk og indbydende ramme omkring brylluppet er en vigtig del af festen, og derfor har både borddækning og dekoration stor betydning. Uanset om bryllupsfesten holdes i smukke festlokaler eller i en mere casual udgave i telt eller lade, så er det sjovt at planlægge og gøre bryllupspynten til noget helt særligt og personligt.

Bryllupsdekorationen kommer ofte i form af friske blomster med et pift af grønt, men papirblomster har meldt sig på banen som et både smukt og langtidsholdbart alternativ – også udenfor sæson, hvor yndlingsblomsterne måske ikke er til at få fat på. Her har vi samlet lidt inspiration og idéer til dig, der gerne vil bruge papirblomster som dekoration til dit bryllup.
Efter brylluppet kan papirblomsterne genbruges i indretningen som minde om en helt særlig dag.

Papirblomsterne her er fra Studio About der med 22 forskellige varianter i et væld af farver, har blomster, der passer til alle dine kreative dekorationer.

I bunden af dette indlæg har vi en rabatkode til papirblomster fra Studio About

1. Dæk et kreativt bryllupsbord med papirblomster

Mangler du inspiration til bryllupsborddækningen? Med papirblomster behøver du ikke bekymre dig om visne blomster. De håndlavede blomster er som små kunstværker, og er velegnede både som dekoration på bordet, som servietringe eller som pynt på glassene. Som gæst er det lækkert, når der er kælet for detaljerne og med små nemme idéer, kan du byde dine gæster velkommen med en indbydende blomstrende tallerken.

Papirblomsterne er oplagte som servietringe, og snoes nemt omkring servietten – giv evt. dekorationen flere detaljer i form af en lille eucalyptusgren, et fint bånd eller lignende. 

Blomstens bøjelige stilk giver dig alle muligheder for at være kreativ i din borddækning. Sno blomsterstilken rundt om glassets stilk, og sæt eventuelt bordkortet fast herpå. Blomsterne kan også stå direkte på bordet eller sættes i en større dekoration sammen med friske blomster – husk bare at holde stilkene fri fra vand.

Søger du inspiration til dit bryllup? Så besøg Bryllupmesserne – Læs mere her »

 

2. Lav en smuk blomsterkrans til håret 

Der findes ikke finere anledning til en smuk blomsterkrans til håret end brylluppet. Hårkranse kan laves i lige præcis den stil, du drømmer om – som en enkel krans i naturlige nuancer til det let opsatte hår, en krans med masser af volumen til det løse krøllede hår eller på en hårbøjle i samspil med friske og tørrede blomster.

Hårkransen er smuk til bruden, men er også en virkelig fin og sød idé til brudepigerne, der jo også får en helt særlig oplevelse denne dag.

Er du også vild med den smukke hårpynt, kan du få guiden til at lave din egen krans her

3. Udnyt hele rummet med en smuk blomsterhimmel

Bryllupsdekorationer kommer i alle afskygninger. Smukke voluminøse centerpieces og enkle vaser med fine stilke. Florlette dekorationer i hvide nuancer eller i candy-like pasteller. Uanset hvilken stil I er til, er brylluppet er en mulighed for at lege med stil og farver og finde det mix, der passer til netop jer og jeres fest.

Papirblomster er nemme at bruge som dekoration til brylluppet, og indbyder også til at skabe anderledes former for dekoration til brylluppet. Det kunne eksempelvis være i form af en blomsterhimmel, hvor man udnytter hele rummet, og giver gæsterne en magisk oplevelse. Blomsterne kan også kombineres med lyskæder og forvandler loftet til en stjernehimmel, når mørket falder på. 

Blomsterhimlen kan laves i et afgrænset område – over kagebordet, over bordene, dansegulvet eller noget helt fjerde. Kun fantasien sætter grænser.

4. Skru op for romantikken med en blomstervæg

Vil du gerne give et lidt upersonligt lokale et festligt løft? En backdrop af blomster er en både nem og fin idé til at skabe stemning og give din festpynt lidt wauw faktor. Blomsterne kan sættes op direkte på væggen med enten papirtape eller elefantsnot. Sæt blomsterne op med lidt mellemrum og lav et afgrænset område, så du får størst mulig effekt af din blomstervæg. Blomsterne kan også sættes op i form af et hjerte, et bogstav eller andet, der kan være med til at gøre din bryllupspynt ekstra personlig.

Blomstervæggen er også idéel som baggrund til en lille fotostand, hvor gæsterne kan hjælpe med at forevige jeres store dag.

5. Bryllupskage med blomsterpynt

Kagen over dem alle, der kræver både kreativitet og lidt bagefinesse. Bryllupskager kommer i alle udgaver – høje, lave, ekstravagante og minimalistiske. Vil du skabe blikfang i din bryllupskage kan du med papirblomster skabe en smuk blomstereng på toppen eller på en af kagens etager.

8 bryllupskage spørgsmål til konditoren! Læs svarene lige her »

 

6. Brudebuket med papirblomster

Brudebuketten hører til brudens vigtigste accessories, og afspejler gerne brudens stil og kjole. Nogle foretrækker en helt enkel tætbundet buket, mens andre er vilde med volumen og en buket, der har lidt blikfang. Roser og bonderoser er meget klassiske blomster til brudebuketten, men også dahlia og pæoner er populære, når de ellers er i sæson. De smukke håndlavede papirblomster kan dog bruges hele året rundt. Her ser du en brudebuket bundet udelukkende af papirblomster, men den kan sagtens laves med et miks af tørrede eller friske blomster og grønt.

I denne buket er der brugt African Lily, Grand Dahlia og Ice Poppy med de flotte store Palm blade som baggrund. Ønsker du dig en mere enkel brudebuket, kan palmebladene udelades.

Få mere inspiration til brudebuketten lige her »

 

Køb papirblomster til din bryllupsfest

PAPER FLOWER kollektionen fra Studio About indeholder 22 forskellige papirblomster. De kan kombineres på kryds og tværs, og alle farverne står godt til hinanden. Få inspiration til din fest og pluk dine blomster her. 

Gå på opdagelse i de mange smukke papirblomster hos Studio-about.dk

Flower market med inspiration til kreative projekter med papirblomster

 

15% rabat

Få 15% rabat på buketter indtil den 15. august 2021 hos Studio About

Skriv koden Bryllup.dk i rabatfeltet, så fratrækkes rabatten automatisk.

Artiklen er skrevet af Lisbeth Beck Mortensen