Luk

Bryllupsinvitationer – hvad skal vi vælge?

Bryllupsinvitationen

bryllupsinvitationer

Hvilke trends indenfor bryllupsinvitationer er hotte lige nu og i den kommende tid? 

Anna Thunell, bryllupsekspert og medejer af trykkerifirmaet Calligraphen giver sit bud på de lækreste bryllupsinvitationer lige her.

“I disse dage er det den rustikke Boho-trend med sine akvarel illustrationer som hitter blandt brudepar. Modsætningen til Boho-trenden er den trend, som vi også ser i boligindretningen, nemlig metal, kobber, guld og sølv gerne i kombination med mørkeblå og blush. Begge dele super lækre og selvfølgelig en smagssag.

Desuden er det også et stort hit med laserskårne mønstre, som både er moderne og romantiske.

Læs også: Takkebøger – overrask jeres gæster!

 

Når man planlægger sit bryllup, skal man efter min mening også tænke på farverne i naturen på den årstid, man skal giftes i, og også på hvilke blomster som er i sæson. Lyse farver til i foråret og sommeren og lidt dunklere farvere i efterår/vinter sæsonen. Farver er dog altid fine og vi anbefaler, at man vover sig ud i farver, mønstre og illustrationer – husk blot altid at vælge de mere matte farvetoner, så det ikke bliver alt for skrigende farver, som egner sig bedre til barnedåb eller konfirmation – et bryllup skal være elegant, også når det gælder farver.” – Anna T.

Vi anbefaler jer at kaste et blik på de super smukke kort og det kæmpe store udvalg hos www.calligraphen.dk

bryllupsinvitationer

Hvornår skal I sende bryllupsinvitationer ud?

Det er altid en god idé at sende invitationer ud i rigtig god tid. Det kræver dog, at I har ting som lokale og kirke på plads inden da. Det kræver også, at I har styr på, hvilken en slags fest I holder. Holder I for eksempel en tema-fest, er det noget, I skal have med i invitationen, så den kan agere som en lille teaser.

Mit råd er, at du sender bryllupsinvitationer ud 3-5 måneder før den store dag. Har du sendt save-the-date kort ud, kan du vente lidt, da du ved, at dine gæster har sat kryds i kalenderen.

Når I har fundet ud af, hvornår I vil sende jeres indbydelser ud, skal I tage stilling til, om I vil dele dem ud personligt eller sende med posten. Ved I, at I ser nogle af gæsterne i den nærmeste fremtid, kan I give dem deres invitation personligt.