Photocredit: byzeuthen
Traditionen med at gommen holder en bryllupstale til bruden er her for at blive! Og du slipper heller ikke udenom at skulle sige et par ord til din kommende foran alle jeres venner, forældre og svigerforældre. All eyes on you! Du kan være sikker på at din kommende vil forvente, at din tale er både romantisk og humoristisk og får hende til at knibe en tåre, selvom hun har svoret på, at hun ikke vil græde. Sørg for at din tale ikke svigter. Vi kan i hvert fald her give dig 7 gode råd til hvad du ikke skal gøre i din bryllupstale til bruden. Men husk på, at talen skal virke naturlig – så vær DIG, smil, og vigtigst af alt, vær ærlig. Få hjælp til den perfekte bryllupstale – uanset om du er brud, gom eller gæst. Find svar og få gode råd til bryllupsplanlægningen på de populære BRYLLUPSMESSER. Hold en mindeværdig bryllupstale
https://bryllup.dk/bryllupstraditioner/saadan-holder-du-dit-livs-tale/
Sørg for at lave i det mindste et udkast til talen i god tid, hav din notesbog med dig, og kommer du i tanke om noget på din løbetur, på kontoret eller mens du sidder og ser din yndlingsserie, så skriv det ned, mens du husker det. Øv dig senere i at sige de ting du har skrevet ned højt, og også på selve dagen, hvor du skal holde talen. Ting lyder ofte anderledes når man siger det højt.
Godt nok er du hankøn, men du har jo også følelser, selvom de til daglig måske er gemt langt væk under din maskulinitet. Men på din bryllupsdag, har du lige sagt JA til kvinden du elsker, så følelser er forventet! Sørg for at snige lidt romantik med i din tale.
Nu er I ikke længere kærester eller forlovede. Sørg for at nævne ordet hustru i din tale. Fortæl gerne hvor ordet hustru stammer fra. Det er et oldnordisk ord der stammer fra ordet husfrue, som igen stammer fra fællesnordisk husfrø. Det er en titel med stor ære i.
Din brud har helt sikkert drømt om sin brudekjole og gjort sig store anstrengelser for at finde den perfekte kjole lang tid før denne dag. Hun har nu fundet kjolen, og hun ser fantastisk ud i den, så husk at fortælle hende det, at hun er utrolig smuk både i dag og alle dage.
Din Best man skal nok sørge for pinlige beretninger og indslag i sin tale, og så skal det gerne stoppe der. Din tale skal ikke indeholde pinlige historier om dengang da… Gem dem til en anden god gang:-)
Takkelisten er lang, men det er din pligt som gom at huske at takke alle. Så hæld din kærlighed over dine nye svigerforældre og fortæl alle hvor dejlig du synes de er, og hvordan det ikke var lykkes uden deres hjælp. I er alle en stor, lykkelig familie nu.
Få holdt din tale så tidligt på aftenen som muligt! Træk ikke pinen ud, jo hurtigere du holder din tale jo kortere tid er der til, at du kan læne dig tilbage og nyde resten af aftenen.
Har du som gom andre gode råd til bryllupstalen til bruden? Del dem med os ved at skrive en kommentar her forneden:-)