Luk

Panayotis’ 10 bedste råd til at finde drømmekjolen

Brudekjoler

Annonce

Det at finde den perfekte brudekjole er en kæmpe beslutning, for det er en kjole du vil huske altid. Det er derfor utrolig vigtigt at du vælger en brudekjole som passer perfekt til dig og dit drømmebryllup.

Det skal være en fantastisk oplevelse at finde drømmekjolen, og det er noget som alle brude skal kunne tænke tilbage på med gode minder. Du glæder dig garanteret til at føle dig som den smukkeste brud i verden – men det kræver rent faktisk råd og vejledning at finde den helt rigtige kjole i tide.

Sammen med Panayotis har vi samlet deres 10 bedste råd til at finde drømmekjolen, for med 52 års erfaring i branchen ved de lige præcis hvordan man griber det korrekt an. Drømmetyderne hos Panayotis er eksperter til at tyde de kommende brudes drømme og ønsker, og hvis du følger deres nedenstående råd, så skal du nok finde DIN drømmekjole til den store dag.

Læs her hvordan et typisk forløb er når du køber din brudekjole hos Panayotis »

 

  1. Start i god tid

    Du kan altid finde din drømmekjole uanset, hvor lang tid der er til dit bryllup. Men som med alle dine bryllupsforberedelser skader det aldrig at starte tidligt. Begynd gerne at tænke over stil, farve, form osv. allerede når du bliver forlovet. Vi anbefaler, at man finder drømmekjolen 6 måneder før brylluppet, da der både skal tages højde for leveringstid samt tid til tilretning ved skrædderen. Hvis du er senere ude, skal du dog ikke fortvivle. Vi har altid masser af smukke kjoler i butikken, så det er aldrig for sent at finde drømmekjolen!

  1. Book en aftale på forhånd

    Vi anbefaler altid, at du booker en aftale på forhånd. På den måde sikre du dig at du får en dygtig og dedikeret drømmetyder til rådighed, hvis fornemste opgave er at hjælpe dig. Weekendtider er der typisk rift om, så her er det en god idé at få booket i god tid. Ønsker du at booke en tid hos Panayotis kan dette ske på 75 82 90 91 eller døgnet rundt via vores online bookingsystem

  1. Book en aftale, når du er klar til at købe din brudekjole

    Vi ved godt, det kan være svært at vente og mange brude vil gerne ud og snuse hurtigst muligt. Nogle brude booker tid til brudekjoleprøvning med den dagsorden at de ”bare lige skal finde deres stil.” Men pas på med at kigge på kjoler, hvis du ikke er forberedt på at købe. Du kan nemt ende i et dilemma, hvis du ”bare lige” skal ud og kigge og pludselig står du i DRØMMEKJOLEN. Det kan være, du endnu ikke har sparet sammen til kjolen, eller på anden måde ikke er parat til at købe den. Undgå at sætte dig selv i den situation og tag først ud og prøv kjoler, når du er forberedt på at finde drømmekjolen.

  1. Afstem dine forventninger med dit følge

    Gør dig lidt overvejelser om, hvad du bedst kan lide og få en snak med dit følge omkring dine forventninger, så I er på bølgelængde og ved, hvad du er på udkig efter. En prinsessekjole med kæmpe slæb kan bringe enhver mor til tårer, men hvis det ikke er det du ønsker, skal det gøres klart fra start. Dermed ikke sagt, at de ikke skal komme med deres ærlige mening, de skal bare huske at se tingene fra dit perspektiv og ikke overføre deres egne brudekjoledrømme til dig. Når alt kommer til alt, er det allervigtigste, at DU føler dig som verdens smukkeste brud, når du har din kjole på.

Husk at bruden skal have noget gammelt, nyt, lånt og blåt. Læs mere om dette her »

 

  1. Tag de rigtige mennesker med

    Du må have alle dem med, du har lyst til at have med til din brudekjoleprøvning. Men vælg ”dit dommerpanel” med omhu. Alle har en mening, og den er ikke altid den samme som din – desto flere mennesker, desto flere meninger skal du forholde dig til. Mærk efter og tag de personer med, der kender dig og din smag. De skal være i stand til at sætte deres egen personlige præferencer i baggrunden og være bevidste om, at formålet med besøget er at finde DIN kjole. Husk også, at kjolen er en del af overraskelsen på dagen, så overvej gerne, hvor mange af dine gæster, der skal se drømmekjolen inden brylluppet.

  1. Hold dig til budgettet

    Det er vigtigt at du og din kommende mand bestemme jer for et budget inden du begynder at prøve brudekjoler. Prisen på brudekjoler svinger meget, det er derfor vigtigt at sætte en ramme for, hvad kjolen må koste. Når du har budgettet på plads kan du vælge den kjole, der passer dig bedst. Husk at vær ærlig og fortæl din drømmetyder, hvad budgettet er. Så undgår du at prøve kjoler, der ligger over dit budget, og dermed forelske dig i en uopnåelig drøm. Skån dig selv for den oplevelse og hold dig til budgettet, så skal du nok finde den perfekte kjole i din prisklasse.

Panayotis svarer på 14 spørgsmål om brudekjoleprøvning »

 

  1. Undgå at prøve for mange kjoler

    Vi forstår det godt, du vil gerne prøve det hele. Men alligevel anbefales det ikke, at prøve for mange kjoler. Det kan gøre mere skade end gavn, for til sidst kan man ikke skelne alle kjolerne og oplevelserne fra hinanden. Man kan ende med at blive forvirret og se sig blind på kjolerne. Ofte drukner den gode oplevelse og de smukke kjoler, hvis du har prøvet massevis af kjoler i løbet af et par hæsblæsende dage. Et godt råd er max at besøge 2-3 brudeforretninger. Tag dig god tid og vælg den kjole du føler dig smukkest i.

  1. Stop mens legen er god

    Når du har fundet og købt den perfekte brudekjole, så stop mens legen er god. Lad være med lige at skulle kigge ind i andre butikker, for hvad nu hvis der lige var noget bedre? Du har jo allerede fundet den kjole, du synes er helt perfekt til dig, så hvorfor kigge efter flere? Det vil i sidste ende være lidt af en nedtur økonomisk, hvis du skulle finde en anden kjole, som du måske ville kunne lide en lille smule bedre. Hold fast i den kjole du har valgt og hold dig derefter langt væk fra brudekjolebutikkerne. Som Randy Fenoli siger: Det er ligesom når du har fundet drømmemanden, så stopper du også med at lede efter noget bedre

Ønsker du inspiration til din brudekjole? Så besøg Bryllupsmesserne – Læs mere her »

 

  1. Vær til stede og nyd det

    Billeder kan være et godt værktøj, når kjolen skal vælges. Vores bedste råd er dog at pakke telefonerne væk og vær til stede i nuet. Det er ofte når du lige træder ud af prøverummet, at din og dit følges umiddelbare reaktion vil komme, og her er det en skam, hvis de ser dig gennem kameralinsen. Nyd i stedet at være i de smukke kjoler, snak med dit følge om den pågældende kjole og mærk efter, om det er den rette. Herefter kan du bede dit følge om at tage et par billeder af kjolen, inden du skifter til den næste.

  1. Vælg den kjole, der får dig til at føle dig mest smuk

    Det er vigtigt, at du føler dig tryg i din kjole og smuk samtidig. Husk det er din kjole, så stol på din mavefornemmelse. Drømmekjolen skal afspejle din personlighed og passe til det bryllup i skal holde. Når alt går op i en højere enhed, du føler dig tilpas og du ikke kan vente med at vise din kommende mand kjolen –  da ved du, at du har fundet drømmekjolen.

 

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Panayotis på  75 82 90 91 eller vejle@panayotis.dk

Ønsker du at booke en tid hos Panayotis kan du ringe på samme nummer eller booke døgnet rundt via deres online bookingsystem