Annonce
Ingen af os gider at spilde vores tid, derfor har Deerest Copenhagen i denne guide skåret alt fedtet fra!
Det betyder at vi ikke forholder os til det visuelle, for smag er forskellig, til gengæld får du serveret faglig indsigt som vil sikre at du forhåbentlig kan skille skidt fra kanel, derude i jakkesætsjunglen.
Metervaren er utrolig vigtigt, såvel visuelt som funktionelt. En god metervare består som udgangspunkt af ren uld, evt. blandet med hør eller silke. Den kan selvfølgelig også være 100% hør eller silke, endelig kan der også være lidt elastan/lycra i. 4% er toppen, er der mere i, skal du nok holde dig fra den.
Fordelen ved uld er, at det er enormt åndbart og endda selvrensende. Hvis du kan få fingre i en italiensk uld eller britisk, så er du godt på vej
At vælge et jakkesæt med en god metervare, kan være lidt teknisk, men egentlig skal du bare kigge på det – er selve stoffet flot og føles det behageligt, ja så er det nok ikke helt tosset. Pas på med at vælge noget som er for tungt, det gør det varmere, hvis du kan lande på en vægt mellem 220-280 g/meter, er du ikke gået helt galt i byen.
Her bliver det endnu mere teknisk, men det er et enormt vigtigt område, og desværre et sted hvor mange brands prøver at finde lidt besparelser. Hvis et jakkesæt, særligt jakken, er konstrueret på højt niveau, vil den passe dig bedre og den vil også holde meget længere.
Her er det en god ide at tage jakken på, og kigge i spejlet om du synes den sidder pænt på skulderne og at det føles godt. Jakken må gerne føles som et lille let kram, men det må ikke være ubehageligt.
Yderligere er der mange måder at konstruere en jakke på, det kan være en canvas construktion som giver et mere traditionelt skarpt look eller jakken kan være konstrueret mere eller mindre ’unconstructed’, dvs. der ikke er så meget indlæg, hvis noget overhovedet, i skulderne. Det giver et mere afslappet look, men sætter også større krav til dine skuldre, for de skal nu i højere grad forme jakken.
Det her er desværre lidt et overset område, men det er virkelig vigtigt! Det er en stor fordel at handle sit nye jakkesæt i en butik der kan hjælpe med at skræddertilpasse det. Og det gælder uanset om det er et jakkesæt som hænger klar i butikken eller som er ’made-to’measure’ også (desværre) kaldt skræddersyet. For et jakkesæt skal stort set altid tilpasses lidt, hvis du vil have den perfekte pasform, også selvom det bliver kaldt skræddersyet, for medmindre du betaler over 20.000 kr, er det stadig produceret efter nogle tilpassede skabeloner med tolerancer i produktionsmålene.
Find meget mere info og smukke jakkesæt hos Deerest Copenhagen