Luk

En skræddersyet oplevelse

Gommen

“Annonce”

Skrevet af Tina Lemming
Foto af Sjölin

Forstil dig… Du står ved alteret. Håndfladerne er våde og pulsen høj. Om lidt går hun dig i møde. Kvinden i dit liv og som du om lidt skal sig JA til. Alles øjne er, i hvert fald indtil dørene går op, rettet mod dig. Du står til skue for alle. Alle venter på, om du laver en Frederik, og begynder at græde. Her er det, man bare ønsker at stå knivskarp og se cool, lækker og ikke mindst vildt velklædt ud.

Hvis det også er drømmen for dig, så skal tøjet bare sidde lige i skabet. Ikke et ondt ord om almindelige jakkesæt, men hvis du én gang i livet skal ofre noget ekstra på dit tøj – så er det NU!

Sjölin er grundlagt i 2013 af Patrick Sjölin, med målet om at levere skræddersyede jakkesæt til gode priser. ”Hos Sjölin er vi eksperter i at lave bryllups-jakkesæt, og fra vores mange butikker sørger vi hvert år for at klæde flere hundrede gomme og bryllupsgæster på. Hos os koster det nemlig ikke ekstra, blot fordi det skal bruges til bryllup, og vi sørger altid for at have transparente priser, så der ikke kommer ubehagelige overraskelser,” fortæller Patrick Sjölin.

Ikke kun jakkesættet skal spille

Er det dig, der skal giftes, er det naturligvis særlig vigtigt, at intet er overladt til tilfældighederne. Du vil med garanti ærgre dig, hvis det hele ikke spiller på den store dag.

Alle mænd ved, at jakkesættet skal spille, hvis det skal bæres til et bryllup. Det er dog ikke nok, at dit jakkesæt sidder, som det skal. Du skal sikre dig, at hele dit outfit er gennemført, hvorfor der også er andre elementer, der skal tillægges fokus. Det er også vigtigt, at man ikke går på kompromis med slips, butterfly, sko, bælte eller manchetknapper. Det hele skal spille sammen, så der er rød tråd i dit outfit.

”Det er selvfølgelig altafgørende, at et jakkesæt til dit bryllup sidder perfekt. Det er en stor dag, hvor der ikke er plads til fejl”
Patrick Sjölin, stifter af Sjölin

Sådan foregår det:


Book en uforpligtende opmåling
Book en tid til en opmåling i et af Sjölins showrooms (du finder alle afdelinger på sjolin.dk)


Showrooms & design
I showroomet vil du blive modtaget og vist de forskellige muligheder inden for design, pasform, stofkvaliteter, farver og snit.


Syning af tøjet
Dine mål og valgte stoffer sendes til deres skræddere i Europa, som syer dit jakkesæt. 6-8 uger efter opmålingen, vil dit tøj være klar. Herefter vil du blive kontaktet med henblik på at booke tid til en fitting.


Fitting & tilpasningsgaranti
Tøjet og dit tilbehør prøves samlet. Er der brug for en tilretning, foretages det ved lokale skræddere. Denne service er med i prisen.

 

Regler for brudgommens påklædning

I og med at det er brudeparret, der selv beslutter dresscoden for deres bryllup, er man som brudgom selv herre over sit outfit. Der er naturligvis en række traditionelle etiketter forbundet med brudgommens tøj. Når alt kommer til alt, er det dog op til dig selv at afgøre, om du ønsker at efterleve disse regler. 

  • Smoking!
    En smoking skal ikke bæres i kirken, hvis du vælger at følge etiketten. Selvom det er nydeligt og elegant sæt, er det ikke velset at være iført det i kirken, da det forbindes med fest og druk, og var tiltænkt et after-dinner sæt, når herrerne trak ind i de tilhørende gemakker for en sjus og en cigar. På trods af dette er der alligevel mange, der vælger at blive gift iført en smoking. Det står dig frit for at gøre dette, men vælger du at følge etiketten til punkt og prikke, skal du afholde dig fra at have det på under selve vielsen og først skifte til smoking efter kl. 18:00.
  • Pingvin-sættet
    Det mest traditionelle sæt er kjolesættet. Det er den rette beslutning for dig, der er vild med det klassiske look. Som følge af sættets særlige snit og sort/hvide farver, er det også kendt som pingvin-sættet. Vælger du dette outfit, skal det fremgå af invitationen, at dresscoden er kjole & hvidt.
  • Traditionelt jakkesæt
    Det mest funktionelle valg er at iføre sig et jakkesæt. Det er et passende valg for dig, der ønsker at købe et sæt, som du også kan bruge ved andre lejligheder, når brylluppet er overstået. Du har mange muligheder, hvis du vælger at jakkesæt. Det kan nemlig fås i mange snit og farver. Da det skal bruges til et bryllup, er der mange, der vælger at holde sig til et diskret, men elegant jakkesæt, da det egner sig bedst til lejligheden.
  • Festhabitten
    Den lidt mere luksuriøse udgave af et jakkesæt og ofte sat sammen med en matchende vest, har også vundet indpas i de seneste år. Habitten kan fås i flere forskellige snit og længder. Den kan endda fås i skinnende materialer, hvilket gør det til et mere festligt valg end jakkesættet.

 

Bestman rabat

Tag din bestman, bror, ven, far eller svigerfar under armen og få nogle hyggelige timer og  500,- i rabat til hver.

Sjölin byder på lidt godt til ganen, og medarbejdere står klar til at give kompetent råd og vejledning, så I alle står knivskarpt til den store dag.