Luk

Begå ikke denne fejl som Gom!

Gommen

Der ligger et stort ansvar i at overvære et bryllup som gæst. Og med tanke på, hvor vigtig en fest det er, hvor meget den ene dag betyder for brudeparret og hvor mange kræfter og penge det har krævet, så vil bryllupsgæsterne gerne tage det ansvar seriøst. Det gælder særligt når det kommer til at overholde den ønskede dresscode til brylluppet.

Der er ingen bryllupsgæst som har lyst til at dukke op i det forkerte outfit eller fornærme brudeparret på deres store dag. Men det kan være virkelig svært at vide, hvad brudeparret har af ”krav” eller ønsker til gæsternes påklædning. Især hvis de ikke formidler det ud på den rigtige måde.

Derfor er det en fin gestus, at brudeparret i forvejen informerer gæsterne om deres forventninger til påklædningen.

Dresscode bryllup

Vær en god vært – informér dine gæster!

I forhold til de mandlige gæsters påklædning ligger ansvaret hos Gommen. Det er hans opgave at formidle budskabet, så de ikke er det mindste i tvivl om, hvad de kan tillade sig at tage på til jeres bryllup. Og hvad de absolut ikke skal dukke op i.

”Vil du gerne have at dine bryllupsgæster skal komme velklædt og passende til jeres bryllupstema, vil vi anbefale at du skriver det i indbydelsen.” – Michael, Mond

Skriv f.eks. hvilket tøj Gommen tager på, så gæsterne har en idé om, hvor pæne de må gå klædt.

For at du ved hvilken dresscode du skal oplyse i indbydelserne, så kræver det at du som Gom selv ved, hvad de forskellige dresscodes betyder. Vi har lavet en hel konkret guide til dig, så du ved præcis hvad de forskellige dresscodes til bryllup betyder, inden du skriver det i indbydelsen.

Dresscode guide HER

Mond of copenhagen dresscode til bryllup

Det er dig som Brudgom der bestemmer!

Hvis du gerne vil være en god vært, så er det også en god idé at afstemme forventningerne med dine venner, som deltager i brylluppet. Du vil gerne sikre dig, at de er 100% klar over din ønskede dresscode til brylluppet og at de ikke dukker op i f.eks. ripped jeans, bermudashorts eller andet mindre festligt tøj.

Eller den anden vej rundt. At de kommer i alt for højtideligt tøj, til jeres afslappede havefest. Det sidste du som Gom ønsker, er at gøre dine venner forlegne.

“En af de få ting som Gommen bestemmer til brylluppet er, hvor pæne gæsterne må være.” – Michael, Mond

Det kan lyde basalt, men mange mænd glemmer den gyldne regel, at man som gæst til et bryllup aldrig må overgå gommen i beklædning – Michael, Mond of Copenhagen

Hvis Gommen f.eks. tager et 2 delt jakkesæt på, så må gæsterne faktisk ikke tage et jakkesæt med vest på, da dette vil være mere formelt end Gommen. 

  • Tager Gommen smoking på, må gæsterne ikke ankomme i kjole og hvidt.
  • Tager Gommen jakkesæt med vest på, må gæsterne ikke tage en morning jacket på.
  • Tager du som Gom smoking på, må dine venner også gerne tage smoking på. Det vil sige samme beklædning som Gommen eller mindre fin.

“Reglen er meget godt opsummeret sådan her; de mandlige bryllupsgæster må gå klædt til og med Gommen” – Michael, Mond.

Tager du som Gom smoking på, må dine venner også gerne tage smoking på. Det vil sige samme beklædning som Gommen eller mindre fin.

 

https://mond.com/wedding/

 

Artiklen er skrevet i samarbejde med Mond of Copenhagen.