Måske har du, som så mange andre piger, drømt om dit bryllup siden du var en lille pige.
Så når det endelig er din tur, til at gå turen op ad kirkegulvet, skal du kunne MÆRKE alt… Altså sådan virkelig mærke alt…
Om tyve år ønsker vi at du kan lukke øjnene, og stadig huske alle ordene som fik tårerne til at trille, og huske de dyrebare minder med venner og familie fra nær og fjern.
Nøglen til at have minder for livstid (udover en god fotograf og/eller videograf) er evnen til at være nærværende. Det at være 100% tilstede på en dag fyldt med store følelser er ikke helt let, og vi har derfor samlet en liste med 10 gode råd som vi tror kan hjælpe dig:
For at være nærværende på din bryllupsdag, er du nød til at starte længe inden. Vi ved at du glæder dig helt vildt til den store dag – det gør vi også på dine vegne – men husk på at du allerede er i en helt fantastisk tid. Fokuser på dette, i stedet for hvornår den “store dag” kommer.
Øv dig i mindfullness og vær glad for hver eneste dag, der leder op til brylluppet. På denne måde er du bedre rustet til at tackle bryllupsdagen når den endelig kommer.
Det er ikke det smarteste med en nedtælling til brylluppet, men vi ved godt at det er helt naturligt at drømme om dagen og visualisere den. Det opfordrer vi helt sikkert også til at du gør! Det at visualisere dagen, dine intentioner og dine forventninger vil hjælpe dig med at være forberedt til det hele når det endelig kommer.
Vi ved at du er fuld af høje forventninger… og hvis der er noget der kan ødelægge jeres bryllupsdag, så er det de mennesker du elsker allermest. Når du nu visualisere din dag, så tænk over dine venner, din familie og dit team. Hvordan kan de bidrage positivt til jeres dag? Kender de til jeres behov og ønsker – både praktisk og følelsesmæssigt? Hvilken stemning ønsker I?
Det er meget vigtigt at få kommunikeret alt dette til dine nærmeste, så de ved hvordan de kan bidrage til at dagen bliver perfekt, og de kan sørge for at de ting der vil lede til stress kan undgåes.
Noget af det allervigtigste, er at sørge for plads i tidsplanen! Der skal være plads til pauser, forsinkelser og måske lidt alenetid til det nygifte par. Tidsplaner til bryllupper kan nemt skride pga. de mindste ting. Det kan ske – og det er helt okay – så længe der er plads til det i programmet.
Det er vigtigt at overholde tidsplanen, men du/I skal også have mulighed for et øjeblik hvor I kan trække vejret, og sørge for at være nærværende. Det er utrolig hvad bare 5 minnutters alenetid kan gøre!
Har I fået booket fotografen? Tid til bobler! Har I fundet kjoler til alle brudepigerne? Så er det med at finde den gode playliste frem, for det er dansetid!
Der er ingen grund til at gemme al fejringen til bryllupsdagen. Vi ønsker at I fejrer det, hver eneste gang I krydser noget af på listen.
Vi ved det! Du ønsker en masse selfies med dine yndlings-mennesker, en instagram-boomerang hvor champagnen åbnes og du vil gerne kunne sende din kommende partner beskeder om formiddagen.
Hvis der findes bare én dag i dit liv, hvor du skal lægge din telefon langt væk, så er det helt bestemt din bryllupsdag. Få evt. dine brudepiger til at sørge for de vigtige “behind-the-scenes” fotos.
Selvom du ofte kigger på de vidunderlige instagram-perfekte bryllupper der ligger på nettet, så kan vi garantere at alt ikke er gået fuldstændig som planlagt til alle disse bryllupper – og det er helt okay!
De små fejl gør din dag autentisk og ægte. Det er også ofte dem man huske tilbage på om mange år, og det er dem man mindes og griner af.
Mange af os har en morgenrutine, som er med til at gøre, at vi får en god dag. Det kan være at starte med en kop kaffe, se en bestemt serie, skrive i en journal, lave yoga eller noget andet. Sørg for at hold fast i denne rutine på din bryllupsdag.
Eller… Du skal jo ikke glemme at de er der, men prøv at lad som om de ikke er. Hvis du ønsker ægte og naturlige fotos fra din bryllupsdag, så er det vigtigt at du glemmer at de er omkring dig. Sig det samme til dine gæster. Det er helt okay hvis du ser grim ud når du græder, eller hvis du griner med åben mund. Det er ægte, og det er dig! Det er det der giver de smukkeste fotos.
Det som det hele handler om, er jo at huske hvorfor I alle er samlet! Kig din elskede dybt i øjnene, og forsvind væk i det øjeblik. Lyt inderligt til de ord der bliver sagt til dig, og tænk over hver eneste du selv siger. Det her er den vigtigste dag i dit liv, for det er starten på resten af dit liv med dit favorit-menneske. Det er helt simpelt det, som det hele handler om… Glem det ikke!
Vi ønsker dig verdens bedste bryllup fyldt med kærlighed, store følelser og nærvær.