Luk

De bedste storbyferier

BlogBryllupsrejsen

We’ll always have Paris…

Overstående linie stammer fra én af de største filmklassikere ever; Casablanca. Og det er ikke kun Hollywood, der altid har ophøjet Paris til at være noget særligt.

Det store brugerbaserede rejsesite Tripadvisor, har lige offentliggjort ‘Travellers Choice 2013’ med brugernes mest anmelderroste rejsemål.

Og som nummer 1 ligger…..Ta ta ta daaaaaaa…. Paris!

De bedste storbyferier

Du kan derfor sagtens overveje, at lade bryllupsrejsen gå til byernes by – eller en anden storby for den sags skyld. Blandt de 10 største favoritter er de helt klassiske storbyferier; London, New York, Prag, Rom, Barcelona, etc.

Se listen med de 25 bedste rejsemål og lad dig inspirere til bryllupsrejsen her »

Men selvom Paris ofte også bliver omtalt som den mest romatiske by, er det ikke her det mest romatiske hotel i verden ligger; i hvert fald ikke, hvis man skal tro Tripadvisors brugere.

Her er der ingen tvivl om, at du bør overveje udsigten til hvide huse med azurblå tage og det smukke Ægæiske hav på bryllupsrejsen – det mest romantiske hotel i verden ligger nemlig, i følge Tripadvisor, i Grækenland. Nærmere betegnet Anastasis Apartments i byen Imerovigli på Santorini.

Se hotellet og hele listen over verden mest romantiske hoteller her »

De bedste strande og restauranter

Travellers Choice har også kåret 2013’s bedste strande, restauranter mm., og der er derfor rigelig inspiration at hente til at få den perfekte bryllupsrejse – uanset om du og din kommende ægtefælle skal have minderne om Paris eller Grækenland med hjem.

For mest mulig romantik, ville jeg personligt vælge nummer 9 på destinationslisten, da jeg ikke har oplevet et romantisk setting, der har slået udsigten, lyden af jazz og aftenlyset på Karlsbroen.

Hvor i verden er den mest romantiske udsigt efter din mening?

kyssende par foran eiffeltårnet

Ah l’amour – Følg brugerne på Tripadvisors råd og lad bryllupsrejsen gå til Paris. Foto: Shutterstock