Luk

Gør bryllupsbudgettet mindre: Mini-moon nu – bryllupsrejse senere!

Bryllupsrejsen

Har du hørt om mini-moon? En mini-moon er en mindre udgave af bryllupsrejsen, som typisk varer 2-4 dage. Men hvorfor skal man vælge en mini-moon i stedet for en ’rigtig’ bryllupsrejse? Vi giver her 3 grunde til hvorfor – samt 3 forslag til skønne destinationer til den kort rejse.

mini-moon bryllupsrejse billig ferieHvorfor?

  1. Penge

Når du går og planlægger bryllup og sparer sammen, kan det næsten virke uoverskueligt at se, hvordan man får råd til det hele. Hvis bryllupsbudgettet er stramt eller der bare er visse ting du ikke vil nedprioritere, kan det være svært at få råd til den helt store luksuriøse ferie – lige efter brylluppet. Hvis du vælger en kortere rejse skal du ikke spare nær så mange penge sammen lige nu og kan derfor koncentrere dig om at brylluppet bliver lige som du vil have det. Så kan du begynde at spare sammen til den helt store tur, når du er hjemvendt fra jeres mini-moon.

  1. Tid

En anden god grund til at udskyde den ’rigtige’ bryllupsrejse og tage en mindre rejse efter brylluppet, er ’tid’. Selvom tiden op til brylluppet er fantastisk og fyldt med forventningens glæde, kan det også være en stressende periode. Hvis du vil undgå ekstra stress og jag rundt om brylluppet, er en mini-moon en god ide. Der er mindre at pakke og mindre at tage højde for. Så undgår du en masse travlhed og kan bruge tiden efter brylluppet på at planlægge en større tur.

  1. Noget at glæde sig til

Mange brude føler en ’tomhed’ efter brylluppet. Hvorfor kan der være mange forskellige grunde til, men fælles for de fleste er, at man i en lang periode har haft et projekt, noget at glæde sig til og noget at gå op i. Efter brylluppet står man tilbage med dejlige minder, men en tomhed kan opstå idet man ikke længere har et projekt, der fylder meget af ens hverdag. Gør den helt store bryllupsrejse, et par måneder eller et halvt år fremme, til dit nye projekt. I kan i fælleskab gå og spare penge sammen, planlægge turen og snakke om hvad I gerne vil opleve. Så føler du formentlig ikke i lige så stor grad, at der er et ’hul’ efter bryllupsplanlægningen.

Læs også: Mexico: Dreams Cancun Riviera Resort & Spa

Hvor?

  1. Paris

mini-moon bryllupsrejse billig ferieL’Amour! Ja, Paris er kærlighedens mekka – så selvfølgelig skal denne skønne by være nr. 1 på vores liste. Paris er romantisk og fyldt med små hyggelige gader og caféer. Så hvorfor ikke planlægge en hyggelig weekendtur med et romantisk billede foran Eiffeltårnet, hvor I stolte viser jeres vielsesringe frem? Turen til Paris tager kun et par timer – så er der meget mere tid til kærligheden. Bor f.eks. på det romantiske Montmartre Mon Amour. <3

  1. Prag

mini-moon bryllupsrejse billig ferieGår en tur over en af de smukke og hyggelige broer, der krydser floden Moldau, erklær jeres kærlighed til hinanden på toppen a Petrin-bakken og bo på det romantiske Fusion Hotel i deres Love-suite. <3

  1. Rom

mini-moon bryllupsrejse billig ferieRomantiske og historiske Rom kan gøre enhver blød i knæene. Sid foran Trevi og nyd fontænens smukke skulpturer, mens du overvejer hvad du skal ønske for dig og din partners nye liv som ægtefæller – og kast så mønten i!

Rom er fyldt med lækre spisesteder, historiske monumenter og hyggelige små gader – bliv forelsket på ny og bo f.eks. på det fem-stjernede Boscolo Exedra Roma Autograph Collection i hjertet af Rom. <3

 

Læs også: Bryllupsrejse til Fransk Caribien 

Læs også: Den Dominikanske Republik – en uopdaget perle!

Find bryllupsrejsen her.

Artiklen kan indeholde affiliate links