For mange mennesker kan det være lidt angstfremkaldende at skulle stå foran en større gruppe. Den bryllupstale er en stor ting og det kan føles lidt ligesom at være til eksamen. Til fælles har begge ting, at forberedelse er nøglen til succes. Hvis man forbereder sig og øver sig på sin bryllupstale, skal den helt sikkert gå godt. Har du brug for lidt tips til hvordan du overhovedet griber opgaven an, når du skal skrive din bryllupstale – så læs med her.
Kom godt i gang
Når du skal i gang med opbygningen af din bryllupstale, er det en god ide bare at starte med at skrive tanker ned. Gå i dine egne tanker når du for eksempel er ude at gå, gør rent eller handler ind. Tænk over hvad hovedpersonen – altså talens modtager – betyder for dig. Hvordan mødte I hinanden og hvad kendetegner denne person. Hver gang du kommer på noget godt, så tag din telefon og skriv det ned. Du kan eventuelt oprette en side i ’noter’ eller et andet skriveprogram.
Du kan også sætte dig ned for at skrive ting om personen. Lav for eksempel en liste over tillægsord og forklar under hvert tillægsord hvorfor dette passer på personen. Tænker over hvilke sjove og fine minder du har med personen og skriv dem ned.
En brainstorm er også en rigtig god ide til at få tankerne til at flyde. Sæt dig ned med et stykke papir og skriv alle de små ting du tænker på, når du tænker på personen. Du kan for eksempel også hente appen SimpleMind+ hvor man kan lave en nem brainstorm, så har du den altid lige ved hånden hvis du kommer i tanke om noget godt.
Endeligt kan du også blot sætte der ned og skrive i et væk. Skriv som om du skulle holde talen lige nu, uden forberedelse. Skriv så meget som muligt til du er gået helt og aldeles i stå. Når du er færdig kan du så læse det igennem og udvælge nogle af de ting du synes var sjove og gode at have med i den rigtige tale.
Der er selvfølgelig stor forskel på, om du er gæst og holder tale for brudeparret eller om du som brud eller brudgom – skal holde tale til din udkårne.
Sådan starter du: Hvis du er bryllupsgæsten er det en god ide at introducere dig selv, så alle ved hvem du er. Fortæl en sjov historie om dig og modtageren af talen. Hvis det er til begge parter af brudeparret, så fortæl om hvordan du mødte dem og fokuser på de gode oplevelser I har haft sammen. Hvis du bedst kender den ene part er det naturligt nok at fokusere på jeres forhold til hinanden og hvordan du synes, det har ændret sig, efter det nye ægtefælle kom til.
Hvis du skal holde tale til din nye ægtefælle, så fokuser på alle de små ting, som gør personen til den han eller hun er. Husk, at talen er en kærlighedserklæring, så den skal gerne emme af kærlighed. Det er en god ide at brug humor for at gøre talen sjov, men husk at det også skal være en seriøs bryllupstale, som kommer fra hjertet. Pas også på med ikke at komme med for mange interne jokes, så bliver talen uinteressant for bryllupsgæsterne.