“Annonce”
Af Sara Rützou – retoriker og taleskriver af bryllupstaler – www.dengodebryllupstale.dk
Bryllupper er de bedste fester! Det tror jeg, vi alle kan være enige om. Stemningen er i top med glade gæster og et brudepar, der længe har glædet sig til deres store dag. På et tidspunkt klirres der på glasset, og alle ved, hvad der skal ske. Der skal nemlig holdes bryllupstale.
De fleste, der har været til et bryllup, en konfirmation eller en stor fest, har hørt både gode og dårlige taler. De dårlige har ofte været for lange, uden fokus eller lidt småpinlige. De gode taler bliver hos os. Vi kan huske hvem, der fik os til at grine, og hvornår vi fik tårer i øjnene. Det at grine sammen eller blive berørt sammen er enormt stærkt og samler festen på en helt speciel måde.
Det er derfor, jeg elsker taler og især festtaler. Både at høre dem, selv at holde dem eller skrive dem på vegne af andre som taleskriver. Jeg ser det at holde bryllupstale som en kærlig og unik gave at give, hvor man sætter ord på ens følelser og liv sammen.
Jeg har talt med mange kommende brudepar på de bryllupsmesser, jeg har deltaget i. Jeg plejer at spørge, om de har planlagt at holde tale. Det svar, jeg har hørt allerflest gange, er: “Det kan jeg jo nok ikke undgå”.
Det forstår jeg faktisk godt selvom jeg selv har det anderledes. Der er meget på spil, meget på hjertet, og vi vil så gerne gøre det godt. Jeg oplever, at de fleste egentlig gerne vil holde talen og i virkeligheden ikke vil undgå den. Det er bare svært og derfor lidt uoverskueligt. Det er jo for de fleste første gang.
Jeg siger gerne, at det jeg sælger i høj grad er ro i maven. Med mig som taleskriver kan du være sikker på en personlig, levende og god bryllupstale. På den måde kan du lettere nyde den lækre mad og kigge på din partner uden at skulle frygte den tale, du skal holde lidt senere.
Taleskrivning foregår i fire simple trin. Første trin er et interview, som du skal afsætte omkring 45 minutter til. Jeg laver det som udgangspunkt over FaceTime. Det gør jeg, for det bliver mere personligt, når jeg både kan se og høre dig. Jeg stiller en masse spørgsmål, så jeg lærer dig og jer at kende, hører de søde og sjove anekdoter og finder ud af, hvad det vigtigste budskab er.
Andet trin er simpelthen, at jeg skriver talen for dig i din ånd og med dine ord. Det er nemlig din tale selvom jeg skriver den. Tredje trin er, at jeg holder talen for dig som om jeg var dig. Det gør jeg, fordi taler skal holdes og høres – ikke bare læses. Du oplever også, hvordan det er at være modtager af talen.
Når du er tilfreds med talen, er fjerde og sidste trin, at jeg sender dig talen i to udgaver. Den første i fuldt udskrevet talesprog og den anden med anbefalinger til, hvordan du skal holde talen. Det er noter til, hvor du kan holde pauser, kigge på din partner, hvor du skal lægge tryk og hvor du skal gå ned i tempo.
Du får altså en tale, der er helt klar til at holde – du skal bare øve dig derhjemme.
Den største bekymring ved at bruge en taleskriver, er, om talen kan blive personlig nok. Og det kan den helt bestemt! Anna, der blev gift sommeren 2023, sagde om den tale, jeg havde skrevet til hende:
“Talen var præcis det, jeg ville sige, men ikke selv kunne”
Hvis du gerne selv vil skrive din tale, men være sikker på, at den sidder lige i skabet, kan jeg også hjælpe dig. Jeg tilbyder nemlig også feedback på din egen tale. Der hjælper jeg dig blandt andet med at sørge for en god struktur, længde og rød tråd. Jeg kan give feedback over telefon eller skriftligt, og du kan sige, hvilke områder du især vil have hjælp eller få en generel feedback. Jeg har øje for, hvad der gør en bryllupstale god. Og som Ida, brudens søster, sagde:
“Dine råd var lette at omsætte, og talen føltes efter dine input endnu mere som min egen”.
Du kan følge mig på sociale medier på @sararutzoutaleskriver på instagram og TikTok. Der deler jeg tips til, hvordan du skriver og holder en god tale sammen med små videoer med eksempler.
Du kan også læse mere på www.dengodebryllupstale.dk
Jeg tilbyder også taletræning og retorisk rådgivning til, hvis du vil blive god til at brænde igennem og blive hørt og husket hver gang, du taler for andre