Luk

Spray Tan til bryllup – er det en god idé?

Brudemakeup & HårSkønhed

En flot kulør til et bryllup gør en kæmpe forskel! Spray Tan er utrolig populært hos brude, brudepiger og gom.  Alle ønsker at se sunde og friske ud på bryllupsdagen, og det hjælper rigtig meget at have en lækker solbrun farve. Ofte ønsker den kommende brud en fin og naturlig glød, som ikke altid er nem at opnå på den naturlige måde med den danske sommer. 

Til bruden vil gløden i huden se rigtig flot ud til den hvide kjole – der er ingen brude der ønsker at deres gæster er i tvivl om hvor brudekjolen starter og slutter

Der er mange der ikke rigtig tåler solens stråler, og der er også mange som bare gerne vil undgå de skadelige påvirkninger fra solen. Heldigvis er der ikke grund til bekymring, da Spray Tan er den oplagte mulighed – selv for dem som normalt ikke tager imod farve fra solen.

Få skønhedstips til bruden fra Kenny Alexandr »

 

Hvilken farve skal man vælge?

Vælg et Spray Tan sted som man guide dig igennem de forskellige farvemuligheder. Find en væske som arbejder med din egen naturlige pigment, og som fremhæver din naturlige hudfarve. Der findes mange nuancer af Spray Tan, og der er helt sikkert også en der passer til dig.

Hvornår skal man få det gjort?

De fleste steder anbefaler at man får udført behandlingen 2 dage før brylluppet – så er resultatet perfekt til den store dag. I gennemsnit holder en Spray Tan i 5-7 dage, afhængig af din hudtype, men resultatet er oftest pænest efter ca. 2 dage.

Er der forberedelse?

Det er vigtigt at du forbereder din hud inden en Spray Tan, ellers kan du risikere et dårligt resultat – ingen har lyst til store pletter eller striber på sin bryllupsdag!

Sørg for at få exfolieret din hud dagen inden – der må ikke sidde døde hudcelle. Du kan enten købe en god body scrub, eller du kan bruge en exfolieringshandske på hele kroppen. Husk også at barbere dig, alle de steder du plejer, dagen inden. 

Efter at du har exfolieret skal du smøre hele kroppen ind i en god body lotion.

På selve dagen skal du bare tage et bad, og tørre dig grundigt med et håndklæde – så forsvinder de sidste døde hudceller.

Skal du vokses noget sted på kroppen skal dette foretages senest 8 timer inden din spray tan.

Det er super vigtigt at du ikke tager body lotion, deodorant, creme, parfume, make-up eller andet på inden din Spray Tan.

Brudemakeup – Make it or fake it! Læs mere her »

 

Hvad med under og efter behandlingen?

Lige efter behandlingen skal du vaske dine håndflader og undersiden af fødderne, og tage noget løst og mørkt tøj på. Der vil uden tvivl komme noget afsmitning på dit tøj, men det kan nemt vaskes af igen uden at efterlade pletter.

Tag en elastik med til dit hår – skulle du få noget farve i håret, så kan det nemt vaskes ud igen. 

Gå ikke i bad, og dyrk ikke motion i 8 timer efter din behandling. Det kan ødelægge farven, og sveden kan få farven til at løbe. 

For at få farven til at holde i så lang tid som muligt, skal du undgå at tage meget lange og meget varme bade, og så skal du smøre dig ind i body lotion hver dag.

Ønsker du inspiration til dit bryllup? Så besøg Bryllupsmesserne – Læs mere her »

 

Skal man teste det?

Sørg for at test Spray Tan-behandlingen, det sted du gerne vil have det lavet, nogle uger før brylluppet. Så er du sikker på at det er den rigtige farve du får, og du vil kunne se om det passer med at du skal have behandlingen 2 dage før brylluppet.

Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på hvis der skulle gå noget galt med farven på selve dagen. Farven er kraftigst i de første par dage, så det er en god idé at tage en test spray inden den store dag.

Smitter det af?

Man skal være opmærksom på at der kan komme lidt afsmitning på indersiden af kjolen – det går dog nemt af i rens.