Luk

Tre ting, som bryllupsgæsterne aldrig glemmer

Planlægning

Når bryllupsfesten er slut, er det ikke farven på servietterne, gæsterne kan huske. Vælg tre ting i løbet af dagen, som får venner og familie til at sige waaaaauuw!

I bryllupsplanlægningen er det let at fare vild i detaljer. Det kan virke altoverskyggende vigtigt, om vinen er i flasker eller karafler, og om gommens brystbuket matcher borddekorationerne.

Men når den sidste gæst er gået i seng, er det ikke de små detaljer, der står printet i hukommelsen. Sæt jer i stedet ned og vælg tre eksklusive indslag i løbet af døgnet, som I vil bruge energi eller penge på. Noget, som får jeres bryllupsfest til at skille sig ud og gæsterne til at spærre øjnene op.

De tre HOTTE forslag:

Lej en kaffevogn

VW Café er retro og serverer kaffe til lyden af jazz

VW Café er retro og serverer kaffe til lyden af jazz. Foto: Bryllups.dk

Forkæl gæsterne til bryllupsreceptionen med en barista, som tryller espresso macchiato, cappuccino, café latte eller americano frem fra en dekorativ stand.

Vælg for eksempel århusianske VW Café, der om sommeren også serverer ice latté med et skud vanilje- eller karamelsirup, samt dagens filterkaffe, forskellig the, Chai latte eller varm chokolade efter aftale.

Kaffen serveres fra en retroblå VW 8-personers bus fra 1963, så både øjet og ganen bliver forkælet.

Læs mere om VW Café her»

Send lanterner op i nattehimlen

Lanterner til bryllup

Send et ønske op med hver lanterne. Foto: Bryllup.dk

Der går et kollektivt sus gennem bryllupsgæsterne, hvis de efter mørkets frembrud får lov til at tænde kinesiske rispapirs lamper og sende dem op i natten. Det er en smuk og stille aktivitet, som dog kræver roligt vejr uden regn.

Og så er det en god idé at varsle sin lokale politikreds, især hvis man lader lamperne svæve af sted i kystnære områder.
Kontakt politiet på tlf. 114 og fortæl den vagthavende, at I vil sende flyvende lanterner op på et bestemt tidspunkt.

På den måde undgår I, at Søværnets Operative Kommando sætter en redningsaktion i gang, fordi lanternerne bliver forvekslet med nødblus fra et skib.

Rispapirs lamper fås i forskellige former og farver til omkring 100 kroner for 10 StK, og der er mange forskellige forhandlere på nettet.

Læs mere om retningslinjerne fra Søværnets Operative Kommando her »

BryllupsmusikMusikken ændrer festen

Det er ærgerligt, hvis stemningen på en veltilrettelagt bryllupsdag bliver flad efter middagen, fordi en fætter har sat Just Dance vol. 2 på et skrattende anlæg. Den rigtige musik kan forandre en fest, og et band med energi og power kan fylde dansegulvet lige til daggry.

Brug derfor penge på et godt band – med et repertoire, som passer til gæsterne.

Find et fedt bryllupsband her »

[break]Hvad synes I er HOT? Kommenter gerne, hvis I har gode forslag til glæde for andre brudepar.