Luk

De bedste Bryllupstrends i 2020

Planlægning

Er du også ivrig efter at vide, hvad de bedste bryllupstrends er i 2020? Vi har samlet inspiration fra hele verden og giver dig her en idé om, hvad du kan forvente at se overalt i 2020.

Miljøvenlige bryllupper

bryllupstrends 2020

Vi er efterhånden vant til at beskyttelsen af vores miljø er højt på dagsordenen, og bliver tænkt ind i alle aspekter af vores liv, og det gælder naturligvis også, når vi skal planlægge vores livs største fest.  Og ved du hvad, det er ikke så ringe endda. For når vi gerne vil beskytte miljøet, så åbner det op for, at vi kan tænke kreativt i vores planlægning og virkelig finde nogle løsninger som er unikke, og som giver os god samvittighed. Ja, faktisk  beder mange par allerede om miljøvenlige løsninger, og den bryllupstrend i 2020 er vi særligt begejstrede for. 

I Italien er flere wedding planners f.eks. begyndt at bruge Bucatini-pasta som alternativ til sugerør,  og de bruger kun sæsonbestemte blomster eller frø fra lokale planter. Ja, der er flere måder at gøre sit bryllup lidt mere grøn på. Bryllupstrends i 2020 kommer til at byde på bryllupper, der har en god balance mellem bæredygtighed og luksus. Og det betyder, at mange flere brudepar kan sige; “vi gjorde det på vores måde”.

Farver

bryllupstrend 2020 pantone classic blue

Photo credit: Facon

Årets pantonefarve er fundet, og det blev i 2020 Classic Blue. Den farver kommer vi helt sikkert til at bruge meget i borddækning, pynt, brudepigekjoler, gommens tøj, invitationskort osv. Samtidig bliver vi også mere modige i vores valg af farver, så det er forudsagt at gul og andre farver i den gullige palette også bliver rigtig populære.

Destinationsbryllupper

destination wedding bryllupstrend 2020

Photo credit: Sandro Crepulja

Alle brudepar leder efter den perfekte destination til deres bryllup. Og mange af os vil gerne finde et sted hvor der er både strande og bjerge. Italien ligger lige nu som et af de bedste bryllupsdestinationer i verden. Det er drømmen om fantastiske sandstrande eller klipper ved havet, smukke Bougainvillea og gårde med oliventræer og ønsket om et elegant men afslappet udendørs sommerbryllup, som får brudepar til at valfarte til f.eks. Italien for at fejre deres store dag. 

Boheme

boho brudepar

Photo credit: Taras Budniak

Du er nok stødt på udtrykket boho eller boheme wedding i din bryllupsplanlægning. Og hvis ikke, så er det på tide at Google det nu. Dette fænomen (kan man vist roligt kalde det) ser ikke ud til at uddø lige foreløbig. Og har du planer om at giftes på en strand eller i en skov / have med masser af lys, tæpper, bare tæer og røgelse, så er du så småt ved at skabe et vaskeægte boho-bryllup.

Backdrops

backdrop

Photo credit: boho-weddings.com

En backdrop eller en kulisse som det hedder på dansk er ikke længere forbeholdt teateret. Backdrops til bryllupper er endnu en bryllupstrend i 2020, og de bruges til at skabe en bestemt stemning og er fede som baggrund til jeres bryllupsbilleder, en myselfie eller andet. Og hvis du er vild med f.eks. boho, så kan du lave en lækker boheme backdrop med masser af blomster og grønt.

Mikro-bryllup

boho borddækning bryllupstrends 2020

Photo credit: Edward Eyer

I en periode har vi været vant til at bryllupper blev større og større, men i takt med at brudepar ønsker at deres bryllup skal være en unik oplevelse, ser vi, at flere vælger at holde et såkaldt mikrobryllup. Et mikrobryllup er kendetegnet ved, at der kun er 40 eller færre gæster inviteret. Og brudeparret budgetterer med en noget højere pris pr. gæst, hvilket giver hver gæst en unik og skræddersyet oplevelse, både hvad angår mad, underholdning og venue. 

Alkoholfrie drinks

alkoholfrie cocktails til bryllup

Photo credit: Lisa Fotios

I disse dage er der heldigvis et godt og stort udvalg af lækre og smukke alkoholfrie drinks, til de gæster som måtte ønske sig det. På den måde kan de også føle, at de fejrer jer, med noget lækkert i hånden, og at de hyggelige drinks og bobler ikke kun er forbeholdt dem der drikker alkohol.

Det var vores bud på, hvad bryllup i 2020 vil byde på.

Du kan også læse om de 8 mest populære blomster til bryllup her.