Luk

Simon & Cecilie, 05.08.2017, strandbryllup

Vores bryllup

 

Antal gæster: 11

Budget: 16.000

Brudekjole: Panayotis, Vejle

Gommens tøj: Nordic Suit, special syet

Bryllupsrejse: Bryllup og bryllups rejse i et. På Bali, 17 dage i alt.
Vi landede den 1/8, holdt brullup den 5/8 og tilbragte i mellemtiden og derefter tid med vores familie. Oplevede øen, og tilbragte de sidste 5 dage på en lille ø uden for Bali, Lembongan, kun Simon og jeg.

Vi holdt en traditionel balinesisk bryllupsvielse. Min far fulgte mig nervøst op igennem sandet, hvor Simon stod og tog imod mig. Vi blev viet af en hinduistisk præst, som stod ved et smukt, dekoreret alter. Der var blomsterblade spredt ud i sandet.

Inden vi sagde ja, blev vi velsignet igennem mange balinesiske ritualer. Vi drak bl.a. helligt vandt, fik ris i panden, ringene blev velsignet og mange andre ritualer. Vi er sikre på, at vi har gjort, hvad vi kunne for at bringe god karma ind i vores ægteskab, og onde ånder væk 😉 Balineserne er ret troende omkring ånder og karma, og be’r hver dag.

I mens dette stod på, stod kvinderne i vores familie på den ene side og mændende på den anden. 2 balinesere spillede det traditionelle “gong” musik stille i baggrunden. Vi havde 2 balinesiske brudepiger, den ene holdt selvfølgelig brudebuketten under vielsen. Simons nevø var vores ringbærer. Vi sagde begge “I DO”, og forseglede vores bryllupsløfter med et kys.
Efter vielsen kastede vores familie både blomsterblade og ris på os.
En fotograf tog under vielsen og efterfølgende billeder.

Efter vielsen kørte vi på en restaurant. Her var restauranten ikke klar til vi kom. De ville først placere os ved 2 forskellige borde. Det sagde vi meget tydeligt nej til, og de fandt en løsning. Der var ikke dækket “pænt” bryllups bord, og Simon insisterede på vi som det mindste ville have hvide duge. De fandt et hvidt stræk lagen, med huller i. Maden var ikke imponerende. Det var en stor udfordring for særligt mig, at holde humøret højt. Efter 20 minutter sagde vi alle pyt, og accepterede at det ikke skulle ødelægge vores dag. Vi hyggede os rigtig meget. Under maden dukker 5 spillemænd op, og spiller “vores” sang, All of me, med John Legend. Det fik de store smil tilbage på vores læber.

Vi kørte efter et par timer tilbage til vores hotel. Her var der dækket hyggeligt op i en træ pavillion. Vi havde bestilt bryllupskage, den var fantastisk. SÅ var der taler, mange fantastiske og rørende. Først min far, så Simon, så mig, derefter Simons far, min søster og til sidst Simons søstre. Vores familie havde også arrangeret vi skulle synge “det er så yndigt at følges ad”. Vi hørte musik, spiste kage, drak bali øl og drinks, børnene faldt i søvn på sofaen. Vi sluttede aftenen med brudevals.
Vi havde en magisk dag.

Familien Schneider og Familien Nielsen er blevet forenet ved ægteskab, og vores familier og vi har fået en fantastisk oplevelse og rejse vi vil se tilbage på i mange år.

Et godt råd til andre brudepar

Husk, at I planlægger bryllup for kærlighedens skyld. Tro ikke at du kan arrangere et bryllup som er PERFEKT. Der vil altid være ting, du vil se tilbage på bagefter, som du havde ønsket var anderledes.
Vi har ikke stresset i processen, vores forventninger var en fantastisk dag hvor vi blev forenet med hinanden og vores familie. Vores drøm blev opfyldt til fulde.

Vil du også gerne dele dit bryllup, så kan du nemt gøre det HER