Luk

4 bryllupstrends du vil elske i 2019!

Planlægning

Et nyt bryllupsår betyder nye bryllupstrends! Og selvom bryllupsbranchen måske ikke er den branche hvor der sker de største og vildeste ændringer eller nytænkninger, så er der alligevel nogle nye trends, du måske gerne vil holde øje med, hvis du skal holde bryllup de kommende år.

Der er selvfølgelig altid mange forskellige trends, og de afhænger af hvor i verden du befinder dig. I Danmark vil vi måske aldrig overveje at lave en doughnut-væg til vores bryllup. En ting som de jo er vilde med i USA.  Jeg har valgt at vise 4 trends her, som jeg forestiller mig at danske brudepar vil være tilbøjelige til at overveje de kommende bryllupssæsoner.

Trend 1 – Guldfarvede brudekjoler

Alan Hannah guld brudekjole

Alan Hannah

Brude bevæger sig mere og mere væk fra de traditionelle brudekjoler. Det seneste års tid har der været en tendens til at brude har valgt andre farver end hvid, når de har købt brudekjole. Vi har særligt set at mørk beige og champagnefarvede brudekjoler har været populære. Og i denne sæson når det hele et nyt niveau, hvor vi vil se guldfarvede brudekjoler, så store som balkjoler med glitter og glimmer på. Hvis du vil være med på vognen, så skal du tænke “Den Røde Løber”, Oscars osv. når du kigger efter din brudekjole.

Trend 2 – Røgbombe bryllupsbilleder

Ja, vi har været ganske lidt omkring denne trend de seneste par år – og den er da heller ikke helt ny. Men i kommende bryllupssæson, når denne trend til et helt nyt stadie. Søgningen på Pinterest på røgbombe fotografering er steget markant, så det kan være at du skal tage en snak med din bryllupsfotograf om, han eller hun vil lave røgbombe-bryllupsbilleder med jer på jeres store dag. Det kan i hvert fald give en sjov og anderledes vinkel på de ellers klassiske bryllupsbilleder.

Trend 3 – Store blomsterdekorationer

blomsterdekoration bryllup

Måske er vi stadig der i Danmark, hvor blomsterpynten til vores bryllup bliver en vase med årstidens, meget simple blomster på bordet, eller måske lidt grønt drysset tilfældigt ud på de hvide duge. Men hvis vi skal være med på moden som florerer i resten af verden, så skal vi virkelig oppe os hvad angår blomsterdekorationer til vores bryllup denne sæson. Vil du tage det til et helt nyt niveau, skal du gå all-in på kæmpe blomsterguirlander der hænger fra loftet. Det vil kunne mærkes i bryllupsbudgettet under punktet “Blomster”, men hey, så har du også noget helt unikt.

Trend 4 – Budgetvenligt have-bryllup

baghave bryllup

Det er ikke fordi vi i Danmark nogensinde nåede op på et klimaks af voldsomt dyre, eksklusive bryllupper – der koster mange 100.000 kroner. Vi ligger stadig på et gennemsnit på ca. 93.000 kr. for et bryllup. Men med udsigten til varmere somre og vores kærlighed til den smukke, danske natur, så bliver have-bryllupper meget populære de kommende sæsoner. Det gør det af flere grunde. For mange er det en god måde at holde udgifterne nede på. Hvis du kan holde din vielse/reception/fest i din baghave, sparer du penge på forskellige lokaler. Og det er da en betydelig post i bryllupsbudgettet. Desuden får du mulighed for at gøre det lige som du vil have det, da du har fuld kontrol over lokationen. Og så er der bare så mange spændende muligheder for at dække op på en hyggelig måde, med bænke, skind, lanterner osv. i haven.

Har du spottet en ny trend, så skriv endelig en kommentar!