Drømmer du om bryllup på slot?
Et over 400 år gammelt slot med restaurant, saloner og bibliotek. Et kloster og en kirke fra 1992, en kampestenslænge fra 1300-tallet, og meget, meget mere. Det kan du finde hos Sostrup Slot & Kloster.
Vil du giftes i unikke, smukke rammer, der emmer af historie? På Sostrup har du mulighed for at leje Maria Hjerte Kirke & Kloster til jeres bryllup. I Pyramidesalen i klosteret er der plads til 220 spisende gæster. I Klosteret er der plads til 50 overnattende gæster og i det tidligere Abbedi finder du brudesuiten med stor stue og balkon. I Avlsgårdens værelser og lejligheder er der plads til yderligere 69 overnattende.
Vi har spurgt ejeren Kirsten Bundgaard Swift, hvad der gør Sostrup kloster og slot så specielt.
”Oplevelsen… er en unik setting i en pyramide i hjertet på Maria Hjerte Kloster hvor vi kan dække op til op til 220 gæster. Du kan leje hele Klosteret inkl. kirke, opholdsrum og 25 nonneceller på 1.sal. Yderligere findes 30 værelser i den historiske avlsgård. Sostrup er både Kloster og kirke samt et slot fra 1606. Ideel til foto sessions og evt. champagne på Slottets 1.sal hvor alle de smukke saloner er ført tilbage til deres originale udseende. Naturen omkring Sostrup danner den perfekte ramme, park, voldgrav, søer og stier gennem de omkringliggende løvskove.”
Har brudepar mulighed for flere forskellige lokaler?
”Hele Klosteret inkluderer: Pyramiden, Kirken, Kapitelsalen, Refektoriet, Konferencerum i Sct. Benedict – samt den store dagligstue, Klosterstuen med udgang til privat klosterhave og stor terrasse. Yogarum og tai chi rum på 1.sal. Desuden er der saloner på Slottets 1.sal, Den Gule Salon, Sophie Bille, Den franske salon, Den vilde Greve, Biblioteket og Kongestuen.”
Hvad er den bedste tid på året at holde bryllup hos jer, og hvorfor?
”Any time! Parken er smuk på alle årstider… Også i hvid sne. Der er varme i gulvet i Pyramiden og herfra har du den vidunderlige udsigt til drivende skyer og vejr samt stjernehimmel. Alle rum på Klosteret er lune og det vil være en dejlig oplevelse at opholde sig der hele året rundt. Om sommeren har vi mulighed for at åbne 26 vinduer i Pyramiden så temperaturen på varme dage er behagelig”.
Sostrup slot har en fantastisk historie. Slottet blev bygget som en vandborg på en menneskeskabt ø af kampesten og hundredvis af egetræspæle. Byggeriet startede i 1599 og stod færdigt 1606. Mange adelsfamilier har tidligere ejet Sostrup, men efter 2. verdenskrig overtog den danske stat godset.
I 1960 blev stedet lavet om til et kloster, da en gruppe af cisterciensernonner overtog Sostrup. I 1992 blev det formidable Maria Hjerte Kloster og Maria Hjerte Kirke bygget under ledelse af abbedisse Theresa Brenninkmeijer. Abbedissen og 22 nonner forlod i sommeren 2013 klosteret og Danmark.
Dansk-amerikaneren Kirsten Bundgaard Swift overtog det historiske sted i juni 2014.
IDÉER TIL DIN BRYLLUPSMENU
3 RETTER
Forret
Hjemmerøget kuller m. skilt muslingesauce, hertil sprød ost og syltet kål
Hovedret
Farseret fasan, hertil jordskokkepuré, sprøde jordskokker, samt crulité af bolschebede & hønseglace
Dessert
Blødende chokoladekage, serveret med vaniljeparfait, bærsauce og crème anglaise
5 RETTER
Røget & sprød kartoffel, hertil porremayo samt sennepsurt
Pighvar & trøffel, hertil trøffelskum, hønseglace, danske jordskokker, samt saltede nødder
Tartar à la Sostrup af lokalt ungkvæg, brændt æggeblomme, tatarsauce, quinoa & estragon
Entrecôte m. estragonsyltede løg, chefens bearnaise, samt æblegulerødder
”I køkkenet på Sostrup Slot gør vi en dyd ud af at tænke ud af boksen. Vi laver dine livretter på en ny og spændende måde. Vores styrke er kendskabet til lokale råvarer, hvad der kan samles i skoven og ved vandet og hvordan det kan bruges. Vi sørger for, at din bryllupsmenu bliver en, du aldrig glemmer” fortæller Simon Rysgaard, chefkok, Sostrup Slot
En smag af kærlighed
Kulinariske symfonier kreeret af de bedste råvarer – akkompagneret af vin fra europæiske vinmarker. Vores kreative kokke sammensætter ifølge jeres ønsker unik-ke menuer inspireret af slottes historiske menuer og det nordiske køkken. Vi prioriterer lokale producenter og års-tidens råvarer, serverer fisk fra lokale farvande og vildt fra de omkringliggende skove. Vinmenuen kan sammensættes sammen med kokken.
Maria Hjerte Engen 1 · Gjerrild · 8500 Grenaa · info@sostrup.org · Tlf. +45 20 43 91 55 · www.sostrup.org