Luk

5 spørgsmål om nye smykker til bryllup du vil have svar på!

Vielsesringe & Smykker

Hvad enten det er nye smykker til bryllup eller jeres vielsesringe I skal have besluttet jer for, så er faktum, at det kan være svært at finde lige præcis de vielsesringe og smykker som matcher jeres personlighed og samtidig er noget I vil elske at kigge på år efter år.

Se her hvad Helle Dirksen, ejer af Guldsmed Dirks, siger om tidens kommende smykker til bryllup og få hendes gode råd til, hvad I selv skal vælge af smykker til jeres bryllup.

Hvad er smykker for dig, Helle?

“Jeg opfatter smykker som personlige udtryk, der gerne må fortælle en speciel historie om livets faser – og den tanke har jeg faktisk arbejdet ud fra de seneste 30 år. Smykker fortæller drømme, ja, faktisk myter uden ord.”

Kan jeg få unikke, nye smykker til bryllup hos jer?

”Det unikke er faktisk vores speciale. Vi har smykker til alle livets faser og begivenheder. Vi har vores eget værksted i butikken, og vi sælger meget af eget design. Faktisk er vores indstilling, at smykker skal fortælle en unik historie til og om hver person,” Værkstedets egne guldsmede og designere skaber alle slags smykker, uanset ønske og pris. Vi taler med kunderne og danner os et indtryk af, hvem de er og hvad der passer bedst til dem. Og vi må sige, at tendensen helt sikkert går mod det unikke.”

Hvad vælger andre brudepar?

”Nogle er til ’less is more’ – andre kan ikke få det feminint og ’prinsesset’ nok. Nogle er til pyntede ringe, andre tænker meget på, hvor gode ringene er at bære. Der er så mange, der går rundt med en drøm. Det er fantastisk at være med til at udleve den – at realisere folks drømme for dem. Jeg har designet så længe jeg kan huske, og at få fornøjelsen at tilvirke en kvindes ønskesmykke og dermed være med til at gøre dem til deres egen prinsesse, det giver gode minder.

Barok 14K, guldring, South Sea Pearl, Guldsmed Dirks.

 

“Jeg føler mig privilegeret over at skabe drømmesmykkerne til så mange mennesker – Helle Dirksen”

Hvordan adskiller Guldsmed Dirks sig fra andre guldsmede?

“Vores kollektioner udvikler sig løbende. At have sit eget unikke brand og adskille sig fra metervaren kræver, at man hele tiden tænker nyt og ser ud mod nye verdener. Derfor har vi også tænkt os at lave fundamentalt om på forretningens indretning og udvalg. Til efteråret kommer vi til at invitere nogle nye og spændende smykkedesignere indenfor i vores forretninger ved siden af de velkendte og elskede mærker, som vi naturligvis også fører, og vores eget mærke, Dirks by hellegerd.”

Har du et godt råd angående nye smykker til en kommende brud?

“Det vigtigste er, at du er dig selv. Føler du dig ikke tilpas med store smykker, så vælg simple smykker. Og undgå at dine smykker matcher alt for meget. Det er flot med et roligt miks af lækre smykker. Men match gerne dine smykker til din kjole. Er din brudekjole hvid, vil det helt klart være pænest med sølvsmykker, og er din kjole cremefarvet / ivory så vil guldsmykker komplimentere dit look bedst.”

Kan jeg få et godt tilbud hos jer?

“Onsdag den 5. september 2018 fejrer vi vores 30 års jubilæum og samme dag skyder vi vores jubilæumskampagne i gang: Der vil være masser af fantastiske tilbud, forskellige events, premiere på nye spændende designs, herunder en særlig jubilæumsring, så følg med på vores Instagram og Facebook i perioden op til.”

Book en uforpligtende time med en guldsmed hos Guldsmed Dirks og få hjælp til at finde nye smykker til bryllup HER.

Wulu, 14K guldring, Tahiti pearl, Guldsmed Dirks

 

 

 

Artiklen er sponsoreret af Guldsmed Dirks