En del af bryllupsplanlægningen er at lave en ønskeseddel, men i de fleste tilfælde har man som brudepar allerede et etableret hjem, og hvad er det så lige man ønsker sig?
Måske har du været til et bryllup, hvor brudeparret har fået 10 ens vaser eller bordgrill nok til en familie på 14. Hvert år har sine populære gaver, men også gavegengangere.
Vi har talt med en række førende butikker indenfor bryllupsgaver, for at høre, hvad, der er de hotteste bryllupsgaveønsker og bryllupsgavekøb for 2012.
Hos Sinnerup, Århus fremhæver man følgende produkter som nogle af de mest populære bryllupsgaver i øjeblikket:
– En ny tendens indenfor bryllupsgaver kunne være stavblenderen fra Bamix, da de kan alt – endda knuse is, og så har de en meget lang levetid, fortæller ekspedienten hos Sinnerup, Århus.
Hos Sinnerup ser man ofte bryllupsgæster, der køber de meget klassiske produkter og produkter med en høj kvalitet.
Det er derfor heller ikke tilfældigt, at der er hele to produkter fra Royal Copenhagen blandt de mest populære bryllupsgavekøb, da det store salg af Mega Mussel har smittet af på Royal Copenhagens andre produkter.
Hun fremhæver:
– Vi sælger mega meget Mega Mussel til bryllupper og har gjort det i en del år.
Du kan læse mere om produkterne på Sinnerups hjemmeside »
Hos Inspiration fremhæver man følgende produkter som nogle af de mest populære bryllupsgaver i øjeblikket:
– Det man ofte køber til bryllupper, er noget med historie, noget klassisk, der kan minde brudeparret om bryllupsdagen i mange år frem. Jeg synes ikke vi sælger så mange nye produkter, der er populære her og nu, fortæller Anita Vorgod fra Inspiration.
Hun fremhæver uret, designet af Arne Jacobsen og termokanden fra Georg Jensen, som klassiske produkter med historie.
Alessi og Kähler derimod, må betegnes som ny-klassikere.
Specielt har Kähler, efter firmaets relancering, på rekordtid skabt sig en status som et brand med produkter, der på en gang er moderne og klassiske og samtidigt taler til et bredt publikum. Dette gør produkterne til favoritter blandt bryllupsgæster.
Se flere bryllupsgaveidéer på Inspirations hjemmeside »
Hos Decorateshop fremhæver man følgende produkter som nogle af de mest populære bryllupsgaver i øjeblikket:
Lisbet Kristensen fra Decorateshop forklarer, at Anne Blacks keramik efterhånden er en meget populær nyklassiker indenfor bryllupsgaver. Specielt produkterne i serien ‘Black is Blue’, som nærmest fås til ethvert budget.
Et andet populært produkt er Kartell Componibili moduler, der kan kombineres og bruges på utallige måder; som skammel, sengebord, sofabord. mm.
Og så fremhæves produkterne fra Muuto, et nyt dansk designfællesskab, hvor stilen er meget ren og ikke for feminin.
Hos Decorateshop ser man dog en hel anden tendens:
– Folk er blevet gode til at prøve nye varer, når det gælder bryllupsgaver og måske endda fra nogle producenter de ikke kender. De fleste brudepar kan godt lide at få nogle lidt specielle ting – noget som alle andre ikke har, understreger Lisbet Kristensen.
Hun fremhæver to produkter til de brudepar, der vil være med helt fremme:
– Billeder fra Bob Noon har været en stor succes. Der kommer hele tiden nye motiver, og de laves i små oplag fortæller hun.
Et andet produkt, der er upcoming og endnu en smule overset, er vaser fra Finnsdottir.
Du kan se vaserne og få inspiration til flere bryllupsgaver på Decorateshops hjemmeside »
LÆS OGSÅ TOASTMASTEREN – DEN PERFEKTE TOASTMASTER »
Hos Imerco fremhæver man følgende produkter som nogle af de mest populære bryllupsgaver i øjeblikket:
– Før i tiden var valget af bryllupsgaver meget traditionsbundet og det var helt bestemte ting, man købte som bryllupsgaver. I dag er der meget større variation fortæller Jan Thelin fra Imerco.
Et produkt som Kitchen Aids røremaskine er en populær bryllupsgave blandt bryllupsgæster, der går sammen. Køkkenmaskinen ses i utallige boligreportager, og det amerikanske brand er derfor blevet en populær maskine i køkkenvognparken hos det designbevidste par og en favorit blandt bryllupsønsker.
Produkter til køkkenet er altid populære, men hos Imerco oplever man i øjeblikket, at det er produkter, der kan tilføre en ny funktion, der hitter.
Derfor er det ikke blot en vinkarafel fra Menu, men én, der også kan ilte vinen og samtidig er dekorativ, man ofte ser blandt bryllupsgaveindkøbene.
– De store og kendte mærker som Royal Copenhagen, Georg Jensen og Holmegaard er dog stadig meget populære. Musselmalet porcelæn har f.eks. i den grad fået en renæssance, efter Royal Copenhagen begyndte at blæse det op i Mega Mussel, understreger Jan Thelin.
Du kan finde inspiration til flere bryllupsgaver på Imercos hjemmeside »
LÆS OGSÅ ‘VI TESTER: ØKOLOGISKE VINE TIL BRYLLUPPET’ »
Hos både Sinnerup, Decorateshop, Inspiration og Imerco kan du oprette gavelister.
Gavelisten fungerer ved, at man som brudepar opretter sine ønsker i butikken. Den enkelte butik kan derefter oplyse de bryllupsgæster, der henvender sig om, hvad brudeparret ønsker: Butikken holder samtidig styr på, hvilke gaver, der allerede er købt.
Flere steder får brudeparret en efterfølgende bonus alt efter, hvor meget, der er købt for i alt. Hos Imerco giver man f.eks. 5 %, mens Inspiration giver 6 %.
Priserne i artiklen er vejledende.