Luk

Hvornår skal bryllupskagen serveres?

Bryllupskager

Foto: Saba Sepahi Damgaard

 

Hvornår er det bedst at servere bryllupskagen?

Hvornår skal bryllupskagen serveres –  til receptionen, som dessert eller i forbindelse med brudevalsen?

Du kan vælge at servere bryllupskagen som en festlig receptionskage, hvor bryllupskagen typisk serveres om eftermiddagen mellem vielsen og festen. Bryllupskagen kan serveres sammen med en frugtbuffet og kaffe eller et glas lækker champagne.

Vil I hellere servere bryllupskagen som dessert, altså i forbindelse med bryllupsmenuen, så anbefaler vi et glas passende dessertvin til.

Kagen kan også serveres om aftenen umiddelbart før midnat og gerne i forbindelse med brudevalsen. Det er noget, som mange vælger at gøre.

Hvis kagen serveres til receptionen, skal I beregne rigeligt kage, fordi gæsterne er sultne efter vielsen. Serveres kagen som dessert eller om aftenen, skal der typisk beregnes lidt mindre til hver gæst.

Vores anbefaling er at servere bryllupskagen enten til reception eller som dessert i forbindelse med aftensmenuen, her vil den få mest opmærksomhed.

Den helt perfekte bryllupskage!

Hvem kan lave bryllupskagen? På alle BRYLLUPSMESSER står nogen af de bedste konditorer klar med lækre smagsprøver, så I kan både smage og se på kager.

 

KØB BILLET

Betyder det noget hvornår vi skærer og serverer bryllupskagen?

Reglen er egentlig, at når man sammen som nygifte skærer bryllupskagen, så giver man egentlig et signal om, at nu er det okay for gæsterne at forlade festen, uden at blive set på som uhøflige. Det er uvist hvor mange brudepar der egentlig har tænkt over denne lille regel, når de planlægger hvornår de skærer og serverer bryllupskage. 

Der er dog flere fordele at hente ved at skære og servere bryllupskagen tidligere på aftenen. Nummer et, hvis I gerne vil have at jeres fotograf foreviger dette øjeblik, er det en god ide at lægge begivenheden tidligere på aftenen, så slipper I for at fotografen skal blive hængende alt for længe for at fange øjeblikket på kamera. Nummer 2 fordel er, at hvis I skærer og serverer bryllupskagen tidligere på aftenen, så undgår I at festen/dansen går helt død, fordi gæsterne stopper for at se jer skære.