Luk

Put lidt humor i din brudebuket

Brudebuketter

Mere natur, mere humor og flere farver – i 2012 er alt tilladt, når det gælder brudebuketter.

Efter år med overvejende klassiske buketter med mange orkidéer, er tendensen nu modsat når det gælder brudebuketter. Alt er tilladt, og kodeordet for 2012 er et strejf af humor ifølge Elisabeth Bønløkke fra Brudebuketten.

Brudene bliver modigere og mere individuelle

Brudebuket anno 2012

Din brudebuket må gerne sige PANG, denne er fra brudebuketten.dk, foto: Bryllup.dk

– For 10 år tilbage, var der meget fokus på, at én bestemt slags brudebuket var moderne. Alle skulle have den store hængemodel, for det var sådan, brudebuketter så ud. I dag er brude meget mere individuelle, forklarer Elisabeth Bønløkke.

I dag er der både stor forskel på kjoler, og hvordan folk vælger at holde deres bryllupsfester, derfor er udvalget af brudebuketter ifølge Elisabeth Bønløkke enormt bredt. Hun understreger, at brude tør lidt mere end tidligere år, og hvis man har en enkel kjole, er det f.eks. let at være lidt mere modig, når det gælder buketten, uden det går galt.

Sjove islæt og lidt grøftekantlook

Det, som brude tidligere har rynket på næsen af, er nu tilladt, såsom tasker, sko eller paraplyer i blomster. Tendensen er sjove islæt og personlighed – dog går den klassiske orkidé og det romantiske aldrig helt af mode, mener Elisabeth Bønløkke.

– Havebuketter med det vilde, naturlige grøftekantsudtryk, er noget, der bliver efterspurgt i år, understreger hun.

PANG

Og så skal der pang på farverne. De brændte farver sammen med gul og pink er det hotteste hotte sammen med den dybe bordeaux. Og hvidt er altså efterhånden so last season.

Også med bordpynt er der sket en masse, forklarer Elisabeth Bønløkke. Efter mange år med en meget enkelt stil, hvor man så enkelte gerbera eller kallaer på bordene, er det nu det naturlige udtryk, der er i fokus med et blomsterflor. Dog ikke som den klassiske tunge centerpiece i oasis, men med mere stilk. Her skal farverne være fra sart pastel over i de kraftige farver.

Du skal som brud have naturen og masser af farver på bordet og i favnen med et lille tvist af humor.
Læs mere om brudebuketter i vores store guide om brudebuketten

Brudebuketten må gerne ligne en havebuket

‘Grøftekantslooket’ er in – Brudebruketten må gerne ligne en havebuket. Foto: Ulla Armose