Er du så heldig at du skal giftes, så er der 2 nye bryllupstemaer i 2018 du skal vide lidt om. Vi har set lidt fra begge af disse bryllupstemaer i 2017, men i de kommende sæsoner bryder de for alvor igennem.
Rustikke have- og ladebryllupper er stadig det helt store, og det vil de blive ved med at være. Men i 2018 kommer vi til at se et endnu grønnere bryllupstema, vi skal nemlig ud i skoven hvor mørkt mos, vilde blomster, overvældende træer, søer og en hel særlig stemning dominerer. Husk at der skal indhentes tilladelse hos din kommune, hvis du skal holde fest i skoven. Bryllupsmenuen for dette tema kan bestå af økologiske og lokalt indkøbte råvarer i en velanrettet buffet.
Din brudekjole må gerne være enkel men ikke for “pæn”, og en hårkrans er et must.
I forhold til borddækning og pynt kommer vi til at se meget mere materiale i træ i dette bryllupstema.
Her har du et venue hvor moder natur har klaret en stor del af dekorationen for dig.
De dominerende farver til skovbrylluppet bliver mørkebrun, mørk mosgrøn og dybrød.
Metalliske effekter blandet sammen med kobber og rose gold som vi har set så meget af de seneste par sæsoner skaber et smukt bryllupstema for den kommende bryllupssæson. Det udstråler glamour og tilsætter du geometriske former så er du godt på vej mod et moderne og minimalistisk bryllupstema, der udstråler storbyliv. I kølvandet på det industrielle bryllupstema vil vi også komme til at se bryllupsmenuer der helt i samme industrielle ånd byder på f.eks. sushi og share food konceptet. Skal du gå all in på dette tema og lade det påvirke dit bryllupstøj også, så skal du ikke holde igen med tilbehøret.
Detaljer er utrolig vigtige og dem kan der bare ikke være nok af. F.eks. et segl som her til at forsegle kuverten med jeres invitationer i.
Headpieces og pyntede detaljer på brudekjolen er noget vi kommer til at se meget mere til.
De dominerende farver bliver metalliske farver som rose gold, gold metallic, kobber og mat mint.