Find bryllupspynt på loppemarked
Det er ikke kun sæson for bryllupper, men også loppemarkeder – og her er der rig mulighed for at finde pynt til bryllupsfesten.
Skal du giftes hen over sommeren, kan årets loppemarkeder være sande gaveboder i forhold til bryllupspynt. Ofte fås tingene til spotpris samtidig med, at du nemt kan få den populære vintagestil ind i dit bryllupspynt
Find krejler-genet frem og tjek Markedskalenderen.dk, hvor du helt sikkert kan finde et loppemarked i nærheden af dig.
Lad dig i mellemtiden inspirere af galleriet herunder:
-
- B for bryllup eller ét af jeres navne? Lad smukke gamle bogstaver dekorere festlokalet istedet for det klassiske våbenskjold. Vintage-stil at it’s best. Og det bedste af det hele er, at bogstaverne fint kunne pynte i stuen efter festen. Foto: Bryllupsportalen
-
- Musselmalede tallerkner, kopper mm. kan være med til at give et vintage-look til bryllupsfesten. Skal du ud og købe alt, egner det sig nok bedst til brylluppet med få gæster. Husk dog muligheden for at sælge servicen videre efter brylluppet. Foto: Bryllupsportalen.
-
- Er du ‘all in’ på vintage-looket kunne gamle kufferter som disse, være perfekt pynt til festlokalet. Foto: Bryllupsportalen.
-
- Lad småkagerne til bryllupsreceptionen, tage sig smukt ud på en kageopsats som denne. Foto: Bryllupsportalen.
-
- Er du til retro-look, kunne spraglede gamle kagedåser som denne, pynte fint til bryllupsreceptionen. Foto: Bryllupsportalen.
-
- Champagneglas er næsten et must til enhver bryllupsfest. Find dem billigt på loppemarked og vær ikke bange for at have mange forskellige, hvilket ser dekorativt ud når de står sammen på et bord. Foto: Bryllupsportalen
-
- Karafler, vaser mm. – Sæsonens loppemarkeder bugner med fine ting, der kunne pynte til bryllupsfesten og være med til at skabe vintage-stilen. Foto: Bryllupsportalen
-
- Gamle fine kagefade er nemme at få fingrene i på loppemarkeder – og så tager de sig godt ud både til bryllupsreceptionen og på dessertbordet. Foto: Bryllupsportalen.
-
- Mangler du shotglas til bryllupsbaren eller små glas til dessertvinen, er der helt sikkert hjælp at hente på sæsonens loppemarkeder. Foto: Bryllupsportalen.
-
- Til bryllupsfesten hjemme kan service fra loppemarked, være en smart måde at få både bæredygtighed og vintage-stilen ind i bryllupsfesten – og loppemarkederne bugner med gamle tallerkner. Mix og match som du synes. Foto: Bryllupsportalen.
-
- Skal der være picnic-stemning til bryllupsreceptionen, kunne kaffekander som disse være perfekt pynt. Foto: Bryllupsportalen
-
- Loppemarkederne bugner med fine vaser i alle afskygninger og er en guldgrube for enhver brud med vintage-fornemmelser. Sæt dem i små grupper eller lige rækker. Mix og match store og små – kun fantasien sætter grænser. Foto: Bryllupsportalen.