Luk

Bryllupstøj til mænd – Vælg de rigtige accessories

Gommen

Bryllupstøj til mænd er på mange måder et vidt begreb. Mulighederne er mange og derfor er det også nemt at blive forvirret, når man som mand skal tage en masse beslutninger, som aldrig har været truffet før.

Brudgommens mundering kan deles op i to kategorier, som henholdsvis er selve outfittet og dertilhørende accessories. I denne artikel fokuseres der på sidstnævnte. Accessories er nemlig ikke bare accessories, når det kommer til bryllupstøj til mænd. Det skal gennemtænkes, således brudgommen fremstår knivskarp ved siden af den smukke brud.

Groft ridset op, er de rigtige accessories hhv. manchetknapper, slips eller butterfly, lommeklud og ur. Så enkelt kan det dog ikke siges.

Lad os derfor uddybe hver enkel accessory.

Manchetknapper til brylluppet

De skal betyde noget!

 

manchetknapper-til-brylluppet

Det er ikke et krav, at manchetknapper til brylluppet skal personificeres med initialer, dato, kærlighedserklæring eller lignende. Det vigtigste er bare, at de har en vis betydning for dig. Manchetknapperne kan også være et arvestykke fra din bedstefar. Omvendt kan det er også være nogle meget fine manchetknapper, du har været ude og købe særligt til lejligheden. Sådan et par manchetknapper vil med det samme få en vis affektionsværdi.

Optimalt set bør manchetknapperne matche jakkesættet, men fordi manchetknapperne ikke spiller nogen vigtig rolle i forhold til det visuelle aspekt, gør det ikke noget, at de skiller sig ud.

Find gode leverandører af tøj og accessories i Bryllup.dks leverandørguide »

Slips eller butterfly til brylluppet – hvad skal du vælge?

Det kan være svært at vælge mellem slipset og butterflyen. En ting er nemlig sikkert. Du kan ikke vælge begge! Både slipset og butterflyen er klassiske og obligatoriske accessories, så hvad vælger du?

Det er op til dig selv! Dog er der nogle retningslinjer, som bør følges.

Sagen er nemlig den, at det langt hen ad vejen ikke spiller den store rolle. Den bedste måde at se på det, er ved at kigge på sig selv. Hvad kan jeg bedst lide? Er jeg mere til slips end butterfly? Helt generelt er det i overvejende grad slipset, der vælges, men der er ikke noget rigtigt eller forkert valg. Mange vælger slipset, fordi de føler sig mere tilpas, hvor en butterfly kræver mere selvtillid.

Butterfly eller slips

Butterflyen er klassisk elegance med en vis frækhed.

Hvis valget falder på butterflyen, er der et par vigtige ting at notere sig. For det første bør butterflyen være en selvbinder. For det andet bør den matche jakkesættet, men kun hvis du vælger kjole og hvidt. Det betyder altså, at du har relativt frie rammer til at vælge en spændende butterfly, hvis du eksempelvis vælger et blåt jakkesæt.

Slips og blåt jakkesæt

Slipset vil altid være et fremragende valg.

Samme gør sig gældende, hvis du vælger et slips og hopper i et blåt outfit som på ovenstående billede. Det er slipset også glimrende eksempel på.

Tommelfingerreglen er altså, at kjole og hvidt kræver et sort slips eller butterfly, hvor de farverige jakkesæt har relativt frie rammer. Årsagen hertil er at et jakkesæt i blåt, gråt, brunt og lignende fremstår mindre formelt og derfor tåler en kontrast.

Slipsenål til slipset

slipsenål til gommen

Såfremt du har valgt slipset, er der endnu en overvejelse, du bør gøre dig. Skal slipset komplementeres af en slipsenål?

Muligvis.

Slipsenålen har både et æstetisk og en praktisk funktion. Den æstetiske funktion består i at tilføje outfittet symmetri og eksklusivitet. Den praktiske funktion består i at holde slipset på plads. Det vil sige, at slipsenålen skal sættes på slipset, samtidig med at den sættes fast ved knappeåbningen på skjorten.

I forhold til æstetikken er der yderligere nogle vigtige ting at skrive bag øret. Slipsenålen må aldrig være bredere end slipset. Ligesom på billedet bør den dække mellem 60-80% af slipsets bredde. Derudover er det alfa omega, at slipsenålen er i vatter; altså må den aldrig sætte skråt.

Sidst, men ikke mindst, er slipsenålen et bandlyst accessory, hvis en vest indgår i jakkesættet.

Lommeklud – må den godt skille sig ud?

Kort sagt, ja.

Lommeklud til bryllup

Et spraglet slips komplementeret af en matchende spraglet lommeklud.

Men den skal hænge sammen med slipset og butterflyen, alt efter hvad du vælger. Altså er det ikke en god idé at vælge et rødt slips med striber og en lommeklud med blåt paisley. Der skal være en sammenhæng mellem slips/butterfly og lommeklud. Har du valgt kjole med hvidt må du dog stille dig tilfreds med en klassisk hvid lommeklud.

Ur til bryllupstøjet

De fleste mænd går med ur. Derfor bør man også have et ur på, når man skal giftes. Men er der nogle retningslinjer for hvilket ur, en herre kan tillade sig at have på?

Som udgangspunkt kan du have dit normale ur på, men det kræver, at uret besidder en vis elegance. Med andre ord er det ikke nogen god idé at komplementere bryllupsmunderingen med et voluminøst militærur.

Et ideelt ur til bryllupstøjet repræsenterer et vist niveau af stilrenhed og klassisk elegance.

mekanisk lommeur

Et optimalt ur til brylluppet ville være et klassisk elegant lommeur som ovenstående model. Et lommeur er på mange måder prikken over i’et ved en komplet og gennemført bryllupsmundering. Hvis ikke du har arvet et lommeur af din oldefar, er der et stort udvalg at finde ved eksempelvis accesorries-eksperten, Trendhim. Lommeurene kan fås fra 400-500 kroner.

Hvis ikke lommeuret ikke tiltaler dig, og du er i tvivl om, hvordan et elegant ur til bryllupstøjet kunne se ud, kan du hente inspiration fra følgende tre modeller.

Et klassisk Quartz urværk med et urhus i sølv og en imiteret krokodillerem af læder.

Et klassisk Quartz urværk med et urhus i sølv og en imiteret krokodillerem af læder.

Daniel Wellington ur

Daniel Wellington er eksperter i at lave klassisk elegante ur, hvor både kvalitet og design går op i en højere enhed samtidig med en lav pris.

Guldur

Til det blå jakkesæt er et guldur med brun rem et perfekt valg. Et blåt jakkesæt er nemlig som regel akkompagneret af et par brune elegante herresko.

Sokker til brudgommen

Sokker er naturligvis en uundgåelig accessory. Og så er det også den nemmeste accessory at vælge. Det er nemlig sådan, at sort er den eneste rigtige farve en brudgom kan vælge. Kun sort!

Dog er der forskellige materialer at vælge og nu hvor der er taler om sokker til en af de største dage i dit liv, kan du passende vælge et par i lækker kvalitet. Denne lækre kvalitet finder du eksempelvis i et par bambussokker. Bambussokker er kanon bløde og så absorberer de sved helt fortræffeligt. Når du først har prøvet et par bambussokker kan du i øvrigt være stensikker på aldrig at vende tilbage til de ”gode gamle” bomuldssokker.

Bryllupstøj til mænd kan være en avanceret affære, men med ovenstående råd skrevet bag øret, bør det ikke noget problem at skabe den perfekte mundering til den store dag. En perfekt mundering der i øvrigt ikke vælter bryllupstøjsbudgettet.

Find gode leverandører af tøj og accessories i Bryllup.dks leverandørguide »