Det er ikke nemt at beslutte sig for om man overhovedet skal servere natmad til sit bryllup, og hvad man i så fald skal servere. De fleste steder er natmaden noget der skal tilkøbes, og nogle steder er den heller ikke billig. Du spekulerer måske på, om jeres gæster overhovedet har plads til at spise natmad efter en overdådig bryllupsmenu, og i så fald hvad skal I servere og til hvor mange? Og hvordan er det nu når natmaden bliver serveret, går festen så helt i stå? Og hvad hvis I helt undlader at servere natmad, skal I så lade jeres gæster vide det på forhånd, eller blot lade som ingenting? Tidspunktet for servering af natmaden må heller ikke være overladt til tilfældigheder, da det har stor betydning for festen, hvornår natmaden bliver serveret.
Hvornår skal I servere natmad?
Der er god grund til at natmad også bliver kaldet skrub-af-mad. Natmaden er det sidste måltid du serverer for dine bryllupsgæster, og er en pæn måde at fortælle dem, at nu er festen ved at være slut. Det vil derfor være oplagt at servere natmad lige inden festen skal være slut. Du skal ikke servere din natmad kl. 00.30, hvis du ønsker at festen skal fortsætte til kl. 2.00. For det er sådan, at mange bryllupsgæster forlader festen lige efter at de har spist natmad. Nogle brudepar vil måske vente med at servere natmad til kl. 3.00. Men det kan gå hen og blive for sent, særligt hvis I har gæster som elsker at danse. De vil have brug for lidt at spise tidligere. Og I kan også risikere at rigtig mange gæster allerede er gået, hvis I venter for længe med at servere natmaden. Og så står I tilbage med en hel masse uspist mad.
De fleste steder skal festen lukkes og slukkes kl. 2. Herefter vil der nogle steder være mulighed for tilkøb af en eller flere ekstra timer. I disse tilfælde har du 2 muligheder:
Servér natmaden umiddelbart inden at festen skal slutte.
Servér natmaden tidligere, men gør det diskret, og lad musikken køre videre undervejs. På den måde kan festen fortsætte samtidig med at de der ønsker det kan tage natmad. Hvis der er godt gang i festen, og du tilkøber 1 time mere, så er det særligt vigtigt at du er diskret med natmaden. Stil den frem, men lad musikken køre videre, og hold lyset slukket, så festen kan fortsætte. Folk skal nok opdage at der er natmad, selvom al lyset ikke bliver tændt og toastmaster annoncerer det.
Credit: The Brauns
Hvad skal I servere til natmad?
Klassikerne:
Pølser og brød
Tarteletter med høns i asparges
Håndmadder
Mini sandwiches
Tærter i forskellige varianter
Moderne:
Pølsevogn, burgerbil
Udbragt pizza
Cheeseburgere fra McDonalds
Opsætte grill og grille f.eks. pølser, kylling o.lign.
Wraps med fyld
Natmad goodiebags med pomfritter, miniburger/nuggets, sodavand
Budgetvenlig:
Pizzasnegle
Pølsehorn
Grøntsagsstave med dip
Suppe
Spyd med kylling / grøntsager el.lign.
Rester fra middagen
Biksemad
Eksklusive:
Sushi
Gourmet burgere / hotdogs
Tapas
Har du en god idé til natmad? Så skriv gerne en kommentar!
↕
Hvornår er det bedste tidspunkt at servere natmad?+
Som tommelfingerregel passer natmaden bedst et par timer efter midnat – hvis I har haft middag siden kl. 18-19. Det er vigtigt at time serveringen, så gæsterne stadig er vågne og sultne, men ikke midt i dansen. Hvis festen varer længe, kan det være en god idé at sætte en let snackbar frem senere på natten også.
↕
Hvordan kan man undgå, at gæsterne forlader festen efter natmaden?+
Mange bryllupper mister tempoet, når natmaden bliver serveret, fordi gæsterne får fornemmelsen af, at festen er ved at slutte. For at undgå det kan du tænke strategisk i både timing, serveringsform og stemning. Server natmaden lidt før midnat, mens der stadig er godt gang i dansen, og præsenter det som “et energiboost” i stedet for et afslutningsmåltid. Sørg for, at musikken fortsætter i baggrunden, og undgå at tænde det skarpe lys. Vælg også mad, der kan spises stående eller i små bidder, så folk bliver i bevægelse. En buffet, pølsevogn, foodtruck eller natbar fungerer perfekt – det føles som en del af festen, ikke et punktum. Og endelig: Planlæg et sjovt indslag, et dansenummer eller en musikalsk overraskelse efter natmaden, så gæsterne får lyst til at blive.
↕
Hvad er formålet med at servere natmad til bryllup og fest?+
Natmad handler om at give gæsterne et lille, hyggeligt måltid sidst på aftenen, når festen har været i gang i mange timer. Det hjælper med at samle energi, dæmpe alkoholen og skabe en afslappet stemning, hvor folk kan hygge sig, inden natten rinder ud. Natmad er derfor ikke en stor servering, men en varm, mættende og nem løsning, der runder aftenen af på en god måde.
↕
Hvilke typer mad egner sig bedst som natmad?+
Det bedste valg er retter, der er lette at spise og nemme at servere – fx hotdogs, sliders, pizza, pølsebord, supper, tarteletter eller wraps. Det vigtigste er, at maden er lun, salt og enkel, så gæsterne får noget, der stiller sulten uden at virke tungt. Mange vælger også at servere noget, der matcher festens tema – fx street food‐inspireret natmad eller klassiske danske retter i moderne udgave.
↕
Hvad skal man undgå at servere som natmad?+
Undgå meget tunge, fedtede eller stærkt krydrede retter, der kan give gæsterne ubehag efter en lang aften. Ligeledes bør man springe mad over, som kræver bestik eller er besværligt at spise stående – som fx supper, store kødretter eller retter med sauce. Undgå også mad, der kræver præcis timing eller avanceret opvarmning, da det ofte bliver logistisk svært sent på aftenen. Hold det simpelt, velsmagende og let at håndtere – så får alle en god afslutning på festen.
Hey! Mit navn er Saba og jeg elsker at skabe inspirerende og informativt indhold her på bloggen, der hjælper par med at planlægge deres drømmebryllup. Med en passion for detaljer og de nyeste trends, guider jeg dig gennem alt fra bryllupsmoden til kreative idéer til din store dag.
BRYLLUPSMESSER 2026 København, Århus, Odense, Aalborg og Vejle.
Kick start jeres bryllupsplanlægning det hele rigtige sted.
Glæd jer til masser af udstillere, Wedding Shows, konkurrencer, smagsprøver og gode messetilbud.