Selv den mest hardcore brud, kan risikere at fælde en tåre eller to på bryllupsdagen, derfor er en vandfast mascara en vigtig del af dit ‘survival-kit’ på bryllupsdagen, så du ikke ender med mascararande på alle bryllupsbillederne.
Vi har testet tre vandfaste mascaraer fra Nicehair.dk til formålet.
L’Oreal er kendt for sine udemærkede og budgetvenlige makeupprodukter. Denne vandfaste mascara er ingen undtagelse. Børsten giver pæne, lange og ensartede vipper og er nem at bruge. Mascaraen holder fint og denne vandfaste mascara er derfor et sikkert bud, der helt sikkert er god til prisen og derfor også giver titlen ‘bedst til prisen’.
Lancômes Hypnôse er en favorit blandt mange. Og den vandfaste mascara giver smukke vipper, men børsten kan dog være svær at håndtere, og er man ikke øvet, kan man sagtens få vipperne til at klumpe sammen. Holdbarheden er dog fin og med lidt øvelse bliver vipperne lange of fine. Mascaraen er dog i den dyre ende i forhold til, hvad man får for pengene.
Er du i forvejen fan af Diors populære Diorshow mascara, vil denne vandfaste udgave helt sikkert falde i din smag. Umiddelbart kan den tykke børste virke noget kluntet, hvilket kan afskrække nogle. Har man først vænnet sig til den, er man dog sikker på, at få lækre ensartede vipper, der holder sig pæne – også selv om man lukker op for vandværket mere end én gang i løbet af bryllupsdagen.
Dior Shows vandfaste mascara er redaktionens favorit, men mascaraen ligger dog i den dyre ende af skalaen, hvilket gør, at den ikke er bedst til prisen.
Husk at købe en god øjenmakeupfjerner, der er beregnet til vandfast mascara. Almindelige øjenmakeupfjernere kan ikke altid klare en vandfast mascara og du undgår derfor meget sorte rande under øjnene dagen efter brylluppet, hvor du måske stadig har gæster.