Vil du gerne bage bryllupskagen selv, men synes du en full blown bryllupskage i fem etager er for stor en mundfuld, så giv dig i kast med disse fine og nemme mini-bryllupskager, der i modsætning til cupcakes laves så tæt som muligt på den rigtige vare.
Kathrine laver de lækreste kager på og har leveret dette gæste DIY projekt, der forener bryllupskagen med en all time favorit; den klassiske lagkage – helt uden sukkersød fondant.
Giver 3-6 mini bryllupskager
– Alle ingredienser blandes i en gryde og piskes godt sammen, mens det varmer op. Cremen skal nå kogepunktet og koge op et par minutter, mens du stadig pisker. Når cremen er blevet tyk hældes den over i en skål, der dækkes med husholdningsfilm og stilles i køleskabet til afkøling.
– Pisk æg og sukker i ca. 10 minutter til en tyk æggesnaps. Mel, majsstivelse og bagepulver blandes sammen og vendes forsigtigt i æggesnapsen. Dejen fordeles i en bradepande beklædt med bagepapir og bages i 10 minutter (eller til kagen er lysebrun) ved 200 grader (ikke varmluft).
Kagen afkøles.
Stik minibunde ud med en hjerteform. Du skal bruge 2-3 bunde til hver kage. Et godt tip er dog kun at bruge to, da lagkagerne bliver højere end man umiddelbart tror.
– Pisk fløden. Lav glasuren og tilsæt et par dråber rød frugtfarve, så glasuren bliver lyserød. Smør glasur på alle de øverste kagebunde og pynt med krymmel.
Læg lagkagerne sammen med creme og syltetøj mellem hvert lag og flødeskum rundt på kanten. De må meget gerne lægges sammen nogle timer før de skal spises, så cremen kan trække.
Pynt med flødeskum inden servering.
Hvis du har fået inspiration til at gå i køkkenet, kan du også finde nogle lækre småkager og cupcakes at komme i gang med.