Romantik & Regler

Bryllupsbasics

Beautiful bride in wedding dress

Af: Lene Jæger Thomsen

Selv den største og mest romantiske kærlighed støder ind i mere praktiske spørgsmål, når selve det juridiske og officielle i at smede to mennesker sammen skal ordnes. Få hurtig hjælp her.

Mange piger har glædet sig og planlagt deres bryllup, lige siden de rendte rundt med rottehaler og røde æblekinder, så det er egentligt utroligt,at der stadig er en masse ting at tage stilling til, og I kommer ikke uden om det. Men bare rolig – BRUDEN fører jer sikkert igennem.

De første papirer på hinanden
Uanset om I skal giftes i kirken eller på rådhuset, skal I have lavet en prøvelsesattest, som bliver skiftet ud med en vielsesattest, når brylluppet har fundet sted. Prøvelsesattesten får I ved at udfylde en ægteskabserklæring, som fås på borger.dk, hvor I kan udfylde den og sende den til jeres kommune med jeres NemID. Hvis I ikke bor i samme kommune, kan I selv vælge, hvilken af jeres hjemkommuner, I sender jeres erklæring til. På erklæringen skriver I under på, at I ønsker at blive gift, og at I begge er egnet til det. At være egnet til at indgå i et ægteskab betyder blandt andet, at I begge er over 18 år, og at I ikke er gift i forvejen. Derefter modtager I en prøvelsesattest fra kommunen, som bekræfter, at betingelserne for at blive gift er opfyldt. Denne prøvelsesattest udløber efter fire måneder, så I skal ikke lave den i alt for god tid før brylluppet. Skal I vies på rådhuset i jeres hjemkommune, får I ikke prøvelsesattesten udleveret, men skal I vies af en myndighed andre steder eller i kirken, skal I medbringe prøvelsesattesten og aflevere den til ham eller hende, der skal vie jer. Efter vielsen får I i stedet en vielsesattest. Uanset om vielsen finder sted i kirken eller på rådhuset, så foregår den efter et fast ritual, der dog ikke er ens for de to steder. En vielse skal altid overværes af mindst to vidner – husk det, hvis I planlægger at lade jer vie i hemmelighed. Ofte kan både rådhus og kirke dog være behjælpelige med vidner, hvis I vil være sikre på, at jeres hemmelighed forbliver velforvaret.

Hvad skal I hedde?
I Danmark kan man kun have ét efternavn, og det er altid det sidste navn. De navne, der kom-mer før, kaldes enten for- eller mellemnavne. Hvis man har fået f.eks. både sin fars og mors efternavn, fungerer det sidste som efternavn og de øvrige som mellemnavne. Til gengæld er der mulighed for, at I kan bruge et af efternavnene som mellemnavn, hvis I ønsker at bruge begge jeres efternavne. Er der bindestreg mellem navnene, fungerer det som ét navn, som altså godt kan være to efternavne, der er slået sammen.
Når I bliver gift, beholder I som udgangspunkt jeres eget efternavn, medmindre I beder om noget andet.

Ligestilling på navne
Siden 1981 har der været ligestilling, hvad efternavne angår for begge ægtefæller. Hvis I er enige om det, kan I søge om at få samme efter-navn. Hvis navneforandringen skal træde i kraft i forbindelse med vielsen, skal det oplyses til præsten eller kommunen inden. Der er generelt større frihed i valget af navne i dag end tidligere.

Når to bliver til tre
Hvis I får børn og har samme efternavn, får jeres barn automatisk det samme efternavn ved fødslen. Har I hvert jeres efternavn, kan I selv vælge, hvilket efternavn jeres barn skal have. Det ene efternavn kan evt. bruges som mellemnavn, hvis I gerne vil have, at barnet får begge jeres navne, ligesom det er muligt at sætte en bindestreg mellem de to efternavne, så det bliver til ét. Hvis I adopterer et barn, får barnet det navn, I vælger i adoptions-ansøgningen.

Hvis en af jer har været gift før
Har du eller din kommende ægtefælle tidligere været gift eller indgået i et registreret partner-skab, må I ikke gifte jer, før de økonomiske omstændigheder fra det tidligere forhold er afsluttet.
Hvis skilsmissen var resultatet af en dom, kan I først gifte jer, når ankefristen for dommen er udløbet. Før ægteskabet kan indgås, skal I begge oplyse, om I har eller venter barn med en anden end den kommende ægtefælle.

Hvis en af jer er under 18 år
Er du eller din forlovede under 18 år, må I ikke gifte jer uden forældrenes og statsamtets tilladelse. Vil forældrene ikke give tilladelsen, og synes I ikke, at de har en rimelig begrundelse for at sige nej, kan I klage til statsamtet, der kan give tilladelsen alligevel.

Vielse i udlandet
De danske myndigheder foretager normalt kun vielser i Danmark. Danske præster og tjeneste-mænd på ambassader og konsulater kan dog i visse tilfælde foretage vielser i udlandet. Det kræver dog, at en række særlige betingelser er opfyldt. Bl.a. skal mindst én af parterne være dansk statsborger, og vielsen skal foretages, så der er overensstemmelse med reglerne i det pågældende land. Hvis I ønsker yderligere information om reglerne for at blive viet i udlandet, kan I kontakte Udenrigsministeriet eller ambassader og konsulater. Der er også en del rejsebureauer, som har specialiseret sig i at hjælpe par, som gerne vil giftes i udlandet. Kaptajner på danske skibe kan ikke foretage vielser i modsætning til, hvad mange tror.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *