Det er en god ide at have gjort dig nogle tanker omkring brudekjolen, inden du skal til prøvning. Hovedreglen er, at brudekjolen du ender med at vælge, skal forme din krop og fremhæve dine faconer, ikke gemme din figur.
Her har du en lille guide til hvilke brudekjoler, der vil passe til netop din figur.
Guiden er baseret på råd og erfaring fra brudekjolebutikken promsandweddings.se som ligger i Malmö og som har lavet mange smukke brudekjoler til danske brude. I deres butik har de over 500 smukke brudekjoler hængende fra de bedste designere, blandt andet Pronovias & Demetrios, Maggie Sottero, La Sposa og ScalaLa Sposa, Maggie Sottero, Chrystalline, Lars Wallin og mange flere.
Hos promsandweddings.se kan de også hjælpe med råd, vejledning og smukke brudekjoler til enhver kvindefigur – så tøv ikke med at kontakte dem allerede i dag på info@promsandweddings.se og aftal en dag, hvor I tager turen over broen, og ser det store og flotte udvalg.
har du en såkaldt timeglasfigur, så betyder det, at du har den klassiske kvindefacon med bryster, bag og smal hvepsetalje.
SE EFTER kjoler der fremhæver din smukke facon. Den ultimative brudekjole følger din figur og sidder tæt om din talje – sæt gerne et bånd eller et bælte om livet for at fremhæve din smalle midje yderligere. En rigtig balkjole eller en 50-kjole – gerne af den stropløse slags – er som skabt til dig. V-hals-udskæringer komplimenterer dine former på smukkeste vis.
Undgå for enhver pris kjoler, der hænger løst fra bryst til hofte, for det får dig til at se stor ud.
Har du store bryster, brede skuldre og lidt mave, men er smal om hofterne og bagen? Så har du æblefiguren.
SE EFTER kjoler, der får din krop til at se harmonisk ud. En kjole der slutter til om overkroppen og har et skørt med A-facon giver fylde til din underdel og bringer dermed din krop i balance – du kan dog også vælge at lede opmærksomheden væk fra dine bryster og brede skuldre og ned til din lille bag ved at trække i en kjole, der er enkel for oven og som slutter tæt til om bagdel og lår.
Med en fyldig barm som din er det alfa og omega, at du finder en god bh, der kan tæmme dine bryster: Vælg én, som giver god støtte, og som ikke har nogle synlige sømme. Kjoler med halterneck er gode til at holde styr på store bryster. Et godt andet fif til at trække tilskuernes øjne væk fra barmen er at vælge en brudekjole med pynt i området omkring kjolens nederste søm.
Dette skal du undgå: Har du lidt ekstra om maven, så pas på med brudekjoler, der har sømme eller bælter i taljen, for det får dig til at se tyk ud. Gå også i en stor bue udenom toppe med masser af pynt, for flæser, blonder og broderier får dig til at se større ud. Hvis du ikke bryder dig om at vise dine bryster frem i en dyb udskæring, så vis lidt hud andetsteds på kroppen (f.eks. nøgne arme) – det får dig til at se mere harmonisk ud.
Har du en stor bagdel, store lår og en lille overkrop? Måske bruger du endda to forskellige størrelser på over- og underdelen? Så er du pæreformet.
SE EFTER kjoler der trækker opmærksomheden opad mod din slanke overkrop. Det er vigtigt, at kjolens top sidder tæt til – husk også, at en ærmeløs eller stropløs top (især hvis den er besat med smuk pynt som for eksempel pailletter eller broderier, eller hvis den er kombineret med et smukt halssmykke) leder øjnene opad. Har du påfaldende smalle skuldre, kan en firkantet udskæring få dine skuldre til at se bredere ud, så de er bedre i balance med dine hofter. Din kjoles skørt skal enten falde blødt, men tæt om dine hofter, eller også skal du vælge et stift skørt med en antydning af en A-facon; det får din bag til at se mindre overvældende ud. En kjole i empire-snit (dvs. som er skåret lige under dine bryster) klæder dig, for det får øjet væk fra kritiske områder, men vær forsigtig: Hvis du har lidt til gården og gaden, kan du godt komme til at se gravid ud i det snit.
UNDGÅ kjoler med en synlig søm eller et bælte lige over hoften – det fremhæver lige netop det område, du helst vil skjule! Lad også være med at vælge kjoler med plisseringer eller masser af stof i skørtet – det skjuler nemlig ikke en fyldig mås, det får bare hele området til at se endnu kraftigere ud.
Er du aflang og slank i det uden talje og kurver?
SE EFTER kjoler der fremhæver den smule talje, du har. En enkel, tætsiddende kjole i let stof klæder dig fantastisk – hvis du tilmed sørger for, at din kjole har en V-formet halsudskæring, er dybt nedringet i ryggen eller har en høj slids, får du din krop til at se mindre firkantet og mere kurvet ud. Du kan skabe yderligere illusion om talje ved at sætte et bånd eller et smalt bælte i livet. Vil du fremhæve din barm, så vælg en kjole med empire-snit (skåret lige under brystet). Vil du have mere facon, så vælg en balkjole med et skørt i A-facon.
UNDGÅ kjoler, der hænger lige ned fra skulderen – selvom du er slank, får de dig nemt til at ligne en uformelig firkant.
Hos promsandweddings.se finder du de bedste brudekjolemærker, så det er helt sikkert turen over broen værd. Der hænger 500 brudekjoler i butikken, så mon ikke der er en stor chance for at du finder drømme brudekjolen, lige der på den anden side af sunden.