Luk

Det tror vi på 2013: Årets bryllupsgavehit

Blog

Hjerte-med-tekstLyngbyvasen er blevet relanceret og mon ikke det kommer til at gøre den til 2013’s bryllupsgavehit nummer et?

Både Magasin og Decorateshop har begge spået vaserne til at blive en populær bryllupsvare, hvilket du kan læse om i artiklen ‘Bryllupsgaver 2013’, hvor du også finder mange andre bud på, hvilke bryllupsgaver, der kommer til at hitte i år.

Lyngbyvaser bryllupsgaver - årets bryllupshit

De relancerede Lynbyvaser kunne sagtens blive årets bryllupsgavehit. PR-foto: Magasin

Til dig der er interesseret i lidt fakta, blev den oprindelige Lyngbyvase skabt i 30’erne og blev produceret frem til 1969, hvor den oprindelige Lyngby Porcelænsfabrik lukkede. Brandet er nu genopstået med nye ejere.

De oprindelige vaser florerer stadig på landets loppemarkeder og hos antikbutikker. Er du derfor til bryllupsgaver med historie, kunne det være en mulighed at opstøve vaserne her.

En fordel kan samtidig være, at den oprindelige vase blev produceret i et væld af størrelser, hvor den relancerede vase kun fås i tre. De tre størrelser kommer dog med den unægtelig største fordel for brudepar; et byttemærke.

Den eneste hage ved vaserne er dog det lidt pebrede pris, hvor den mindste vase koster 495 kroner. På den baggrund kunne man overveje et andet vasehit for 2013; Kählers Love Song vaser, men det er en helt anden historie, som du kan læse mere om i et andet blogindlæg her »

Gamle eller nye, dyre eller uundværlige – smukke er de ihvertfald og jeg er sikker på de vil pynte på ethvert bryllupsgavebord, men jeg er også ret vild med vaser, hvad med dig?