Luk

Ugens (brude) Tube: Bryllupsflashmob – gotta love it!

Blog

Bryllupsbloggen på Bryllup.dkAmerikanerne har gjort det længe – flashmobbet bryllupsgæsterne til den helt store guldmedalje, og du har måske af samme grund allerede set 1000’vis af flashmob videoer. Alligevel er det dog dejligt at se, at danske brudepar også kan være med!

Et dansk bud

Det danske bud kan ses herunder – og det bedste af det hele er, at det er lavet til gommens entré. For hvorfor er det lige brudens entré, der skal være vielsens highlight?

Gik du desuden rundt og spekulerede på, hvad de danske præster egentlig giver tilladelse til under vielsen, kan dette forhåbentlig give dig et praj om, at Den danske Folkekirke anno 2013 ikke er så konservativ endda – skulle du have misset videoen med den berømte Gangnam-præst.

Skulle du blive nervøs for, at din tilkomne aldrig kommer op i en lignende håndstand, så skal det lige siges, at optrinnet er udført af en professionel gruppe!

Derfor opfordres I heller ikke til at kaste jer ud i lignende, hvis den mest atletiske i familien er tante Britt, der går til seniorgymnastik og kan levere den helt store gymnastikopvisning med vimpler og usynlige bolde ned ad kirkegulvet. – Ikke at sige at det scenarie ikke kunne blive et viralt hit – nok dog på en lidt anden præmis.

For os der elsker flashmobs

Så denne video er til alle jer, der bare godt kan lide lidt bryllupsunderholdning, stadig elsker at se på flashmobs til bryllupper og (stadig) ikke er blevet trætte af Bruno Mars’ perfekte bryllupshit.

Jeg er ikke helt træt endnu heller ikke af Bruno Mars sangen må jeg indrømme : ) Hvad synes du?