Hvis du ikke er suppe-steg-is typen, så har vi gode nyheder til dig. Du har sikkert lagt mærke til at der dukkede sjove trends op i 2018, og at flere og flere sværgede til begreber som veganer, vegetar, pescetar, flexitar og jeg skal komme efter dig. 2018 var også året, hvor vi begyndte at tænke mere over, hvad vi putter i munden. Vi vil have fødevaredeklarationer og emballage, som vi kan gennemskue, og vi efterspørger mere og mere produkter uden kunstige ingredienser, sødestoffer, tilsætningsstoffer og kemikalier.
En anden stærk tendens som vi kommer til at arbejde sammen med de store supermarkeder og spisesteder om, endnu mere end vi allerede har gjort i 2018, er bekæmpningen af madspild.
Desuden hengiver vi os mere og mere til snacks – ikke de usunde naturligvis, men de sunde af slagsen. Vi snacker på linje med vores 3 hovedmåltider. Og så er vi begyndt på, eller gået tilbage til, at spise insekter som er fyldt med proteiner.
Uanset om du ryster på hovedet eller klapper i hænderne af disse tendenser, kommer vi ikke udenom at 2019 og årene herefter vil byde på meget mere af dette.
Overordnet set vil tendensen til mad til bryllup i 2019 gå i retning af opfindsomme og personlige retter og også drikkevarer. Og særligt vil disse tendenser være populære:
Mad fra nabolaget – de lokaler råvarer vil være meget efterspurgte, da vi tænker mere og mere i bæredygtighed og dyrevelfærd.
Veganer- og vegetarprodukter og retter bliver meget populære, og mange vil blive overraskede over, hvor godt det smager og hvor smukt det kan anrettes og se ud.
Proteiner fra insekter og ikke fra kød – vi kommer til at spise mindre kød og flere proteiner fra f.eks. insekter og bønner.
Mad til bryllup som tema – de populære bryllupsbuffeter bliver knap så populære, og du vil i stedet opleve venues der tilbyder jer forskellige madstationer. Temaerne på de forskellige stationer kunne være mexicansk, fisk, vegan, plantemad osv.
Spiselige planter fra havet – du vil opleve flere og flere madretter der indeholder planter fra havet. Du kan allerede nu forberede dig på endnu mere tang, alger og tørret fiskeskind i forslagene fra din bryllupscaterer.
Sund is – de kommende år vil der dukke nye smagsvarianter op på is. Glæd dig til is baseret på f.eks. kokosvand eller avocado. Og selvfølgelig færre kalorier og flere proteiner, så du rigtig kan imponere dine bryllupsgæster.
Kartoflen vender tilbage – men helt sikkert ikke i de versioner vi kender til. Kartoflen er en grøntsag der som noget helt særligt, både kan bruges i frokosten, aftensmaden, dessertkøkkenet – og endda morgenmaden. Så forbered dig på at se meget mere til denne vitaminrige grøntsag på en helt ny og kreativ måde.