2021 lærte os meget om at udtrykke individualitet, om at favne excentricitet og om at være os selv! Men vi er ret sikre på, at vi ikke rigtig vidste, hvad det betød for bryllupsverdenen… før vi så 2022’s forudsigelser om bryllupper.
Fra dristige farver, til fantastiske temaer og innovative bryllupslokationer – det virker som om, der er gang i en omfattende ”bryllupsrebelskhed”. Og vi forstår det virkelig godt: Efter måneder med aflysninger, udsættelser og kompromiser er brudepar klar til at begynde at skabe deres eget regelsæt.
Her finder du de bedste af de kommende brudekjoletrends, der vil chokere og beundre dig og give dig inspiration til dit helt eget kick-ass brudelook.
Blomster til foråret? Denne sæson er domineret af blomstermotiver, og vi synes, at denne trend er betagende.
Hvad enten det er en minikjole med tredimensionelle blomsterappliquéer, eller en lang sag med smukke blonde-blomster, så er der helt sikkert en version, som passer til enhver brudeæstetik.
Vi har sagt det før, og vi siger det igen. Vi er helt vilde med utraditionelt brudetøj – især de to-delte separates. Til alle brude, der foretrækker at sammensætte flere dele, i modsætning til en traditionel brudekjole, I vil elske de smukke varianter denne sæson, hvad enten det er boy-looket eller ultra feminint.
Vi er overbevist om, at de store bryllupper snart vender tilbage, og det er designerne tydeligvis også, for i denne sæson har de boostet brudekjolen. Romantiske fjerdetaljer og frynsede detaljer er set i flere kollektioner, herunder hos Elie Saab, Naeem Khan og Kate Fearnley. Hvis du elsker boho, så er denne kategori lige noget for dig.
Sexede silhuetter har også sat deres præg på denne sæsons brudemode med tætsiddende kjoler, transparente illusioner, åbne rygge og designs, der viser bar hud. Nogle af vores yndlingsstyles er fra Enzoani, Eva Lendel og Marchesa for Pronovias.
Bruden anno 2022 vil træde ud og vise lidt hud
Som forventet er minikjoler et kæmpe hit i år, og de fås i mange, smukke variationer til den stilbevidste brud. Minien er en trend, vi tror på, er kommet for at blive i de kommende sæsoner. Vi du ikke gå all-in på minien så kan du tilføje en lang ”back” til den, så du har længde bagpå, og kort foran.
Korset-overdele gør også et stort comeback i denne sæson. Korsetten fremhæver dine bedste former, og giver dig mulighed for en underdel med noget større vidde, uden at det bliver for meget, så du kan føle dig som ballets dronning.
Det er helt sikkert, at bruden anno 2022 vil træde ud og vise lidt hud, når det er tid til at sige ”ja”. Og vi ser mange designere, som har valgt at inkorporere lårhøje slidser i deres kommende brudekollektioner på en ganske
elegant måde.
To-i-et looket er forudsagt til at blive en kæmpe trend i de kommende år. Du vil se det i form af brudekapper, nederdele og aftagelige ærmer. Brudedesignere som White One by Pronovias Group, Justin Alexander Signature og Alexandra Grecco har alle præsenteret forskellige versioner af disse tidløse styles – perfekte til brude, der gerne vil have et to-i-et-look, så de kan ”skifte” i løbet af dagen.
Hvad enten du tilføjer en lang perlekæde til din dybe ryg eller et bælte til at peppe den klassiske brudekjole op, så er de helt rigtige accessories med til at give enhver kjole det helt rigtige, nutidige look. Se f.eks. denne smukke sammensætning med et feminint bælte fra designeren Lihi Hods seneste brudekollektion.
Puf-ærmer gør i øjeblikket et stort comeback, så det kommer ikke som en overraskelse, at mange brands har taget pufærmer til sig i denne sæson. Hvis du er på udkig efter en moderne Bridgerton-inspireret kjole, så prøv
kollektionerne fra Odylyne the Ceremony, Wiederhoeft og WONÁ Concept.
Kun for de vovede brude som elsker at skille sig ud! Transparent, gennemsigtig eller gennemskinnelig, der er mange forskellige brudekjoler at vælge imellem, hvis du ikke er bange for at vise lidt mere på din bryllupsdag på en skøn, varm sommerdag.
Chunky layers – en trend, vi på redaktionen er ret vilde med. En ægte atelierdrøm, perfekt til bruden, som vil sætte et dronninge-agtigt statement i en postpandemisk tid.