Luk

Gravid brud – hvad gør jeg?

Brudekjoler

gravid-brudDu kan sagtens være en smuk brud, selv om du er gravid – eneste minus er faktisk, at du ikke kan drikke champagne.

Skræddersyet eller ej

Mange gravide får skræddersyet brudekjolen, men stadig flere af de store brudekjolemærker designer modeller til vordende mødre.

– Mange tror, at hvis man er gravid, kan man ikke se godt ud, men alt kan lade sig gøre. Prøv, prøv, prøv hvad der klæder dig, råder Julie Jespersen, sælger i House of Brides.

Vend maven til en fordel

– Som udgangspunkt vælger mange en kjole i empiresnit. Den er meget behagelig at have på, intet strammer og den falder blødt og behageligt ned over bag og mave, fortæller hun.

Men du kan sagtens vende den store mave til en stor fordel. For intet er så frodigt og kvindeligt som en struttende graviditet.

– Sæt fokus på maven med et bredt bælte, der begynder lige under barmen, forslår Julie Jespersen, eller vælg en kjole i havfruesnit, som buler på midten og bruser forneden.