Luk

Find brudekjolen der matcher din figur!

Brudekjoler

Der er ingen tvivl om, at valg af brudekjole er en af de vigtigste beslutninger der skal træffes, når du skal holde dit drømmebryllup.

For mange kvinder kan valg af brudekjole være en overvældende og svær beslutning. Der er så mange muligheder! Og du kan bruge timevis på at kigge på inspirerende billeder på Instagram og Pinterest. Men inden du forelsker dig i en bestemt type brudekjole, så er det godt at gøre dig klart, hvilken type af kjole, der rent faktisk passer til din figur.

For lad os indrømme det – en brudekjole kan være nok så smuk – men hvis den ikke passer til din figur, så kan du på din bryllupsdag gå og føle dig utilpas. Og det har du ikke lyst til. Sandheden er også, at de fleste kvinder ender med at købe en helt anden type brudekjole, end de havde regnet med, da de først startede deres brudekjolesøgning.

Panayotis’ 10 bedste råd til at finde drømmekjolen »

 

Timeglasfigur

har du en såkaldt timeglasfigur, så betyder det, at du har den klassiske kvindefacon med bryster, bag og smal hvepsetalje. I så fald skal du kigge efter de populære Mermaid brudekjoler. Se f.eks. denne smukke Mermaid brudekjole fra det populære mærke Bianco Eventos 2020 kollektion, som forhandles hos Krøyers Brudekjoler, Nicolai Brudekjoler og Bentes Brudedesign i Danmark.

Mermaid, Atlantis, Bianco Evento 2020

Mermaid, Atlantis back, Bianco Evento 2020

Æblefigur

Har du store bryster, brede skuldre og lidt mave, men er smal om hofterne og bagen? Så har du æblefiguren. Kig efter de fine A-Line brudekjoler, da de vil passe til din figur!

A-Line, Margaret, Bianco Evento 2020

 

A-Line, Daniela, Bianco Evento 2020. Anbefales til Plussize piger.

Spray Tan til bryllup – er det en god idé? »

 

Pærefiguren

Har du en stor bagdel, store lår og en lille overkrop? Måske bruger du endda to forskellige størrelser på over- og underdelen? Så er du pæreformet. Det vil sige, at du er så heldig, at du kan kigge efter alle de store, skønne prinsesse brudekjoler. Hvor overdelen er stram og underdelen stor og fyldig.

Balbrudekjole, Isolde, Bianco Evento 2020

Balbrudekjole, Esmeralda, Bianco Evento 2020

Ønsker du inspiration til din drømmekjole? Så besøg Bryllupsmesserne – Læs mere her »

 

Moderne lige nu – 2-delte brudekjoler

En nøgletrend lige nu er de såkaldte bridal separates til brude som ikke ønsker en traditionel brudekjole. Her får du mulighed for at sammensætte valgfri overdel og underdel selv og på den måde skabe en smuk og personlig brudekjole.

Corsica, underdel, Bianco Evento 2020

BUTTERFLY, underdel, Bianco Evento 2020

Kender du brudemærket Bianco Evento?

Bianco Evento startede i 2009 med at sælge brudesmykker og tilbehør i Tyskland. Siden da har de hvert år udvidet deres kollektion til resten af Europa og verden i øvrigt. I 2016 lancerede de deres første brudekjole kollektion. Denne kollektion har siden da udviklet sig til at blive deres hovedprodukt.

I 2017 lancerede de desuden deres helt eget brudesko-brand, Avalia shoes, med fokus på komfort til alle brude. Brandet fokuserer på simplicitet til den moderne kvinde. Find en butik der fører mærket tæt på dig HER.