Luk

Nyd din bryllupsplanlægning – overlad den til en bryllupsarrangør!

Wedding planner

bryllupsplanlægning

Foto: INK Saloon, www.inksaloon.com

Kan det virkelig betale sig at booke en wedding planner til din bryllupsplanlægning?

Er du af den holdning, at en wedding planner kun er et privilegium for dem med mange midler?

At hyre en wedding planner til at stå for enten hele eller dele af jeres bryllupsplanlægning af jeres store dag, vælter ikke jeres budget, tværtimod kan det vise sig at være de bedste penge, du længe har givet ud!

Her får du 10 gode grunde til hvorfor I skal bruge en wedding planners assistance

#1 I fortjener at alt er perfekt på jeres store dag – men det er en jungle derude, hvad skal man vælge og hvad skal man holde sig langt fra? Det kan en wedding planner hjælpe jer med.

#2 Du har brug for hjælp til at overholde budgettet! En god wedding planner fungerer som en slags finansiel rådgiver, og det er dennes opgave at sikre, at I får mest muligt for de penge I har budgetteret med. Husk på at ligeså snart det kaldes bryllup, så bliver prisen skruet i vejret nærmest uanset, hvad I beder om tilbud på. En wedding planner kan hjælpe jer udenom den faldgrube og indhente de bedste tilbud til jer.

#3 Din bryllupsplanlægning skal være sjovt og hyggeligt – ikke stressende. Står du med det hele selv, og selv med lidt hjælp fra velmenende veninder, er der bare ikke meget tid til at nyde planlægningen. Det er stressende at planlægge et så stort arrangement og få det ført ud i livet også.

#4 Du har ikke lyst til at bruge oceaner af tid på at finde de rigtige leverandører og prøve at regne ud, hvem man kan regne med. Der er så mange udbydere af diverse ting, som vil sælge deres produkt til dig – ofte til overpriser. Overlader du det til en planner, er det eneste du skal, at drikke en kop kaffe med vedkommende, og lade dig introducere for lidt forskellige muligheder.

#5 Tænk hvis du glemmer at planlægge en vigtig del eller glemmer at betale en leverandør, så han ikke dukker op som aftalt? En dygtig wedding planner har diverse planlægningssystemer, så intet bliver overset.

Foto: Bliss & Bone

Foto: Bliss & Bone

#6 I har begge fuldtidsarbejde, og at planlægge et bryllup er et fuldtidsarbejde i sig selv, i hvert fald i en periode. Hyg I jer hellere i jeres forlovelsestid, og overlad aften og weekendarbejdet til wedding planneren. Bed evt. vedkommende om at tage nogle lækre billeder af planlægningsprocessen og sende til jer, så I kan følge med og så I har lidt at vise frem på jeres sociale medier.

#7 Mange steder tilbyder at planlægge festen for jer, hvis I vælger at holde festen i deres lokaler, og de vil måske endda give jer en liste over leverandører I kan kontakte i forhold til andre services, og det er også rigtig fint – MEN, de tager sig ikke af alle detaljer omkring jeres bryllup. Og detaljer er der rigeligt af. En wedding planners opgave strækker sig langt udover lidt leverandørlister og sørge for at lokalerne er i orden.

#8 Du har brug for hjælp til at føre dine visioner ud i livet. Måske har du en ide om hvad du gerne vil, eller måske er du bare ligeglad. Uanset hvad, så er det rart at have en neutral sparringspartner som kan introducere dig for andre/bedre muligheder og hjælpe med at føre jeres drømme om den store dag ud i livet.

#9 Din familie og venner har højst sandsynlig også mange ideer til, hvordan JERES store dag skal være. Har I lyst til at indfri alle deres ideer (måske krav?). Hvis I bruger en planner, vil denne sørge for at tage hensyn til jeres venner og families ideer også, uden at nogen kommer i klemme, eller der bliver dårlig stemning.

#10 Planlægger I bryllup et andet sted end i den by hvor I bor, er det særligt godt at have en planner til at hjælpe. Det er svært at planlægge på afstand, og der er måske ikke tid eller budget til at rejse frem og tilbage for at mødes med leverandører og se location. Her kan en wedding planners hjælp være alt afgørende for, om I får det I har krav på.