Af Nina Buch, Designer og skrædder hos Buch Couture
Når din kæreste har været på knæ, datoen er sat og stedet fundet, så begynder du sikker at tænke på hvilken brudekjole du skal have på. Pludseligt åbner der sig uendeligt mange muligheder. Skal det være en skræddersyet brudekjole, skal det være en stangvare og hvilken type brudekjole er egentlig den helt rigtige for dig?
Fordelene ved en skræddersyet brudekjole er mange og de mest indlysende er, at en skræddersyet brudekjole bliver designet specielt til dig, der bliver kun lavet den ene brudekjole og fordi den er skræddersyet, kommer den til at sidde helt perfekt!
En skræddersyet brudekjole er en unik kjole skabt kun til dig!
For mig, som designer, er det yderst vigtigt, at jeg sammen med dig finder det helt rigtige design, så din personlighed kommer til at stråle, og dernæst at jeg skaber brudekjolen, så den passer perfekt til dine former, så den skræddersyede brudekjole også føles som en drøm at have på.
Der er mange udtryk, muligheder og forventninger til den perfekte brudekjole, men det er altafgørende at du lyttet til din mavefornemmelse og til hvem du inderst inde er. På den måde sikre du dig at din brudekjole er perfekt til dig.
Inden du begynder at kigge på brudekjoler, er det en god ide at I beslutter jer for hvilket bryllup I gerne vil have. Skal jeres bryllup holdes i en spejderhytte, med sang ved lejrbålet til den lyse morgen, skal det holdes på et slot med den helt store balsal, eller planlægger I den perfekte havefest, hvor I stikker af på en motorcykel ud i natten?
Din kjole skal passe til dit bryllup, så får du den bedste fest. En brudekjole med et fantastisk stort tylskørt med slæb bliver du hurtigt træt af ude i skoven ved spejderhytten, hvor den vil blive en hæmsko hele dagen, fyldt med blade og kviste. Men den vil komme til sin ret på det store dansegulv på slottet. Og en havfruekjole med det skønneste slæb vil se fantastisk ud på dansegulvet til en havefest, men du kan ikke sætte dig overskrævs på en motorcykel når I skal køre ud i natten sammen.
Så overvej nøje hvilket bryllup du drømmer om, så din brudekjole kan leve op til dine behov.
De forskellige silhuetter sætter fokus på forskellige områder af din krop. En kjole med corsage og bare skuldre retter fokus på dine skuldre, mens en havfrue silhuet sætter fokus på dine hofter. Det er derfor vigtigt, at du vælger en silhuet, som skaber balance, ved at sætte fokus på den helt rigtige måde, så du kommer til at føle dig tilpas.
Måske har du en klar fornemmelse af hvad der klæder dig, og hvis ikke, så kan du få hjælp af en dygtig brudekjole designer og prøve kjoler med forskellige silhuetter.
Du skal have din brudekjole på i rigtigt mange timer, og du måske regner du med at danse hele natten? Langt de fleste fabrikssyede brudekjoler er lavet af polyester, som kroppen ikke kan ånde i og hurtigt kan komme til at lugte af sved.
Overvej derfor om du skal have en skræddersyet brudekjole i et naturmateriale som silke eller viskose, så din krop kan ånde og som vil føles fantastisk at have på selv efter en hel nat på dansegulvet.
Hvis du ærligt kan sige ja, så slå dig gerne løs med dybe udskæringer i både ryg og foran. Der et er utal af muligheder.
Hvis du har det bedst med at have en BH på, så der er styr på din barm, så tag det med i dine overvejelser når du får designet din brudekjole.
Man kan godt sy skåle i en kjole, men uden en BH rundt om kroppen, er der meget svært at give løft og støtte til barmen.
Føler du dig nøgen uden en BH, er det måske ikke det rigtige valg for dig med en kjole, hvor du ikke kan have BH under. Det vigtigste er at du føler dig godt tilpas hele dagen.
Din personlighed er fundamentet for din brudekjole. Når du har valgt en silhuet der klæder dine former, så slå dig løs med designet af detaljerne, vælg den yndigste blonde, et delikat perlebroderi, eller den mest fantastiske statement drapering, der bare lige er dig! Det er her du kan vise hvem du er som brud og kvinde.
Find en dygtig designer og brudekjole skrædder, hvor du føler du bliver set som menneske. Det er vigtigt skrædderen forstår dig, dine behov og din personlighed. Hun må gerne udfordre dig, og spørge ind til hvad du kan lide og ikke lide, men det er alfa omega at du har tillid til hende.
Undervejs i processen med at få skabt din unikke brudekjole, kan der komme tidspunkter hvor du er i tvivl om, om resultatet bliver godt, eller om du har valgt rigtigt. Del dine bekymringer med hende, så hun kan tage højde for dem, og sikre at I er på rette vej sammen.
At få skræddersyet en brudekjole er en lang proces, hvor du skal prøve kjolen flere gange inden den er færdig. Nyd det! Du er i centrum, slip kreativiteten løs og tag dig tid til at nyde et pusterum fra hverdagens stress og jag, hvor du man mærke efter og kun skal tænke på dig selv.
En brudekjole skal ikke bare se godt ud, den skal føles som en drøm!