Luk

Brudekjolen: Korte kjoler

Brudekjoler

Den korte brudekjole er perfekt til destinations-bryllupper, hvor den er nem at pakke ned i kufferten. Derudover, gør den sig perfekt i Las Vegas, Paris eller på en smuk strand. Korte brudekjoler er også perfekte til et mindre bryllup, eller hvis man bliver gift på rådhuset.

En ny trend er også at bruge den korte brudekjole sammen med en aftagelig nederdel – så er looket højtideligt i kirken og til middagen, men lårkort og festligt til dans og musik. Det kan du for eksempel finde hos Lilly.

Kropstype og korte kjoler
Der er korte kjoler til alle kropstyper – her gælder samme retningslinjer som ved de store kjoler. Spørg i brudesalonen hvad de synes kunne passe dig. De er eksperter i at vide, hvad der klæder forskellige kropstyper.

Slør til korte kjoler
Sløret er altid prikken over i’et på brudens look. Et slør kan skabe et jomfruelige look, med for eksempel et kort dobbelt slør over ansigtet. Hvis man er til et mere dramatisk look, kan man kombinere en kort kjole med et lang blondeslør. Hver brud skaber sit eget look, og sløret kan gøre hele forskellen på udtrykket.

Pris
Nogle steder er de kortere kjoler billigere end de lange, det afhænger meget af materialevalg og fylde på kjolen.

Se brudekjole-gallerier her.