Luk

Det endte med en LILLY model

Brudekjoler

Der var julefrokoststemning i baggrunden og glad latter fra vinderen, da vi på Bryllupsportalen, juledag, fik fat i den heldige vinder af en valgfri brudekjole fra LILLY.

Hovedpræmien i Bryllupsportalens store julekalender - brudekjole fra LILLYDet blev Kirsten Christensen fra Odder, der fik de fleste brudes største ønske opfyldt og fik en brudekjole i julegave, da hun blev den heldige vinder af Bryllupsportalens store julekalender konkurrence.

– Nej hvor dejligt – fantastisk udbrød Kirsten Christensen, da vi endelig kunne fortælle hende den gode nyhed juledag efter at have ringet forgæves et par gange umiddelbart efter konkurrencens afslutning d. 24. december.

SE LISTEN MED ALLE JULEKALENDERVINDERE HER »

Og præmien kunne sagtens bruges. Kirsten kunne glad fortælle, at bryllupsdatoen var sat til d. 14/9 – 2013. Parret havde dog endnu ikke fundet det endelige feststed men var helt sikre på, at det skulle være et stort kirkebryllup med omkring 65-70 gæster.

Årsdagsfejring på frierfødder

Kæresten friede på deres seks års dag. Egentlig ville han have gjort det, da parret var ude at spise tidligere på aftenen. De mange gæster på restauranten gav ham dog nok lidt kolde fødder, fortæller Kirsten Christensen, der dog ikke blev snydt for frieriet den aften. Præcist et minut over 12, midt i parrets stue, satte kæresten sig på knæ. Helt tryg i de hjemlige omgivelser kunne han få stillet det store spørgsmål.

Og så ender det jo med en LILLY model med hjælp fra Bryllupsportalen og LILLY, hvilket i følge Kirsten Christensen er en dejlig hjælp til den store dag.

Vinderen kan vælge en brudekjole til 10.000 kroner blandt LILLYs mange smukke brudekjoler.

PR-foto: LILLY

Den heldige vinder kan vælge mellem LILLYs mange smukke brudekjoler, bl.a. denne smukke model, der smukt fremhæver én af 2013s store trends; mere tildækkede brudekjoler. PR-foto: LILLY.