Egentlig er det forkert at skrive ’anno 2019’, for det første råd, Ulrik Hartmann understreger når han rådgiver ved køb af vielsesringe er, at de skal holde resten af livet. Køb af vielsesringe er en langsigtet beslutning, hvor tidens mode ikke bør fylde for meget.
Men der er alligevel noget, som går igen. Nemlig, at kvindens vielsesring er en alliancering – det smukke bånd af diamanter, der smyger sig om ringfingeren og symboliserer ’never-ending-love’, er tidens absolutte trend nummer et, når beslutningen om vielsesringe tages.
Den klassiske alliancering er kendetegnet ved en kontinuerlig ring af identiske diamanter – symboliserende ’never-ending’ love. Denne symbolik har betydet, at allianceringen er blevet brudepars foretrukne vielsesring. Hartmann’s har gennem årene oplevet, at ønskerne til allianceringen har fået et tvist. Fra at have været en traditionel ring med hvide brillanter, har flere og flere et ønske om både farvede diamanter og Fancy Cut diamanter. Med andre ord – vielsesringen får et mere individuelt præg, og sin egen historie.
En alliancering skal være komfortabel og udsøgt håndværk, så brillanterne får maksimalt spil og brillans. Men allianceringen må også gerne have detaljer, der gør den moderne. Diamanternes måde at blive fattet på samt guldets indramning af diamanterne giver meget forskellige udtryk. Buede eller stramme kanter, hævede eller sænkede diamanter, og brugen af forskellige farver af diamanter – hvert sit design, der taler til hver sin kvinde.
I de senere år er der også kommet et øget fokus på, at allianceringen skal matche en solitairering, således at forlovelses- og vielsesring matcher hinanden smukt.
LYSERØDE DIAMANTER – sjældne og romantiske
Hartmann’s oplever at brudepar ønsker en historie tilknyttet kærlighedsbåndet. Historien om de lyserøde diamanter fra Argyle-minen i Australien emmer af romantik. De er nemlig yderst sjældne. Blot 0,01% af Argyle-mines årlige produktion er lyserøde og pink diamanter. Rådiamanterne lå ubemærkede hen i millioner af år, og blev ved et tilfælde fundet for blot 34 år siden. Farven, sjældenheden og skønheden i disse diamanter er egenskaber, der taler til brudepars hjerter.
CHOKOLADE OG CHAMPAGNE – den drømmende og dragende varme farve
Fra samme mine kommer også chokolade- og champagnefarvede diamanter. Diamanter i disse farver taler ifølge Ulrik Hartmann også til rigtig mange brudepar. Dels er prisen attraktiv, da den ligger cirka 40% under prisen for tilsvarende hvide diamanter, og dels er der noget drømmende og dragende ved farven, der passer rigtig godt til den skandinaviske teint.
RUBINER FRA KONGERIGET
I november 2018 lancerede Ulrik Hartmann verdens første smykkekollektion med Grønlandske Rubiner. Klippeformationerne, hvori rubinerne er fundet, er dateret tilbage til jordens tilblivelse, og det, at de samtidig er fra Kongeriget Danmark, har bragt rubinerne i spil som unikke ædelsten til allianceringen.
Individualisme og ønsket om at vielsesringe får historie og personlighed ses også i den øgede interesse for allianceringe med Fancy Cut diamanter. Fancy Cut er betegnelsen for diamanter, som ikke er slebet som det klassiske runde brillantslib. Det kan f.eks. være oval, dråbe, cushion, hjerte, smaragdslib eller baguette. Fancy Cut er en diamantslibning, som udnytter mere af rådiamanten og derfor typisk giver 30% mere diamant for pengene. Samtidig giver Fancy Cut diamanter designeren mulighed for at lege med spændende designs og geometriske mønstre.
Et sidste råd fra Ulrik Hartmann omkring vielsesringe er ”gå på opdagelse og bliv inspireret i det store allianceringsunivers. Mangfoldigheden er stor, og mulighederne mange. Det er en ring for livet, der dagligt skal minde om jeres kærlighed.”
Artiklen er venligst sponsoreret af Hartmann’s.