Alle
Samia Bauab er 26 år og til dagligt Designer og COO i Herrernes Magasin og HR Sko. Omgivet af maskulint tøj i hverdagen og ingen traditionel kjolepige, blev søgningen efter brudekjolen udsat og udsat. Hun fortæller sin historie her.
Jeg var virkelig i tvivl. Jeg er normalt ikke en kjolepige, så jeg vidste ikke, hvor jeg skulle starte – også selvom jeg har en baggrund inden for mode. Det var vigtigt for mig, at det var en kjole, jeg kunne se mig selv i. En kjole, som fremhævede det bedste i mig – og ikke en kjole, der “bar” mig. Jeg ville føle mig selvsikker, stærk, smuk og mig selv midt i hele cirkusset. Et bryllup tager hurtigt over: det er stort, der er mange mennesker, mange valg – og tempoet stiger.
Pludselig stod jeg og skulle være klar til at dele et sårbart øjeblik med 150+ mennesker. Det var overvældende, mere end jeg havde regnet med – og derfor var det altafgørende for mig, at kjolerne var de helt rigtige.
Jeg skulle giftes over to dage: 31. august og 1. september. Alle mine brudepiger prikkede mig på skulderen og spurgte, hvornår jeg dog havde tænkt mig at prøve kjoler – men tiden var knap, og med et arbejdsliv i fuld fart var der ikke hul i kalenderen.
Den 28. maj tog jeg beslutningen: Nu sætter jeg en dag af til at prøve kjoler. Jeg skrev ud til alle de brudekjole-brands, jeg kunne lide, og som jeg havde mødt på Bryllupsmessen. Jeg gav dem én dato og konkrete tidsrum – kunne de ikke den dag, blev det ikke det brand. Jeg var bagud: der var kun tre måneder til den store dag.
Mine brudepiger var paniske på mine vegne og stressede over, at jeg ikke ville nå det. I dag står jeg her og kunne ikke have ønsket mig andet. Jeg endte med 3 bookinger, 3 tider, 2,5 time til hver – og alle mine brudepiger kom med.
Det blev en fuldstændig mindeværdig dag. Jeg er så taknemmelig for, at mine brudepiger skubbede mig til at finde en dato – og for, at jeg inkluderede dem. Alle 12 ville med og prioriterede det. Det smukkeste var al den kærlighed fra mine veninder – de tårer, min bedste veninde og min søster fældede. Jeg får helt ondt i maven af at skrive det. Det var magisk. Nogle stunder har sat sig fast i mig – og den allerbedste beslutning var at gøre det sådan. Jeg glemmer aldrig det øjeblik, jeg fik min brudekjole på: stilheden, blikkene, tårerne og mavefornemmelsen.
Ugen op til aflyste ét af de brands, jeg skulle besøge, og jeg gik i panik. Jeg kunne slet ikke overskue at finde en ny løsning. Min stylist og kollega Mildred Samula havde heldigvis et es i ærmet og anbefalede mig et sted, jeg ikke selv havde fundet. Hun havde set en kjole, der var lige mig, og sagde, at den skulle jeg prøve. Hun fik det fikset – og blev min stylist undervejs i forløbet. Jeg kan ikke takke min stylist Mildred nok.
Mit råd: Find en stylist – eller en modeveninde – som ved, hvor du skal gå hen, og som stiller de rigtige spørgsmål. De timer, jeg har sparet på at have en stylist, er guld værd: Hun vidste, hvor man finder sølvstiletter med lille kittyhæl, hvilken hårsætning der passede til kjolen, hvilket slør der var bedst, hvilke tilretninger i brudekjolen jeg skulle prioritere, og om jeg havde husket traditionerne med blå, lånt og gammel, samt hvilke øreringe der bandt det hele sammen.
Jeg tog beslutningen om, at alle skulle komme i hvidt – all white & kærnemælk.
I invitationen havde jeg skrevet til damerne: “Jo vildere, jo bedre. Har du en nr. 2-bryllupskjole fra dit eget bryllup, så tag den på – og gå all in på hvid magi.” Jeg bryder gerne med traditioner og er ikke så glad for regler, så det lå i kortene at vende bryllupstraditionerne på hovedet fra start. For mig blev det hvide tema symbolsk – den symboliserede harmoni, uskyld og ny begyndelse.
At se alle de mennesker, der har betydet noget for os, som små hvide engle, var magisk. Det var ikke kun æstetisk smukt, og jeg elsker alle mine bryllupsbilleder – det var også enkelt.
Designer: Elsa Adams – Zahara Adams. Min første booking var kl. 10 på Strandvejen 114, 2900 Hellerup. Jeg var superskeptisk og tænkte inderst inde: Nu må jeg få denne dag overstået – og hvis jeg ikke finder noget, så laver jeg bare et skræddersyet jakkesæt i butikken.
Klokken 10.10 var der helt stille. Mine brudepigers øjne var våde, og min søster fældede en tåre. Alle var mundlamme – også mig selv – for jeg havde fundet min brudekjole. Jeg var overrasket og mundlam. Jeg ville ikke have den af, og jeg var ikke i tvivl et sekund. Den var der, og vi græd alle. Det var det smukkeste øjeblik og et minde, der bliver hos mig for evigt. Det var dér, det gik op for mig, at jeg skulle giftes. Resten af dagen var jeg helt overvældet – realiteten ramte, og følelserne sad uden på tøjet.
Min kjole er et håndbroderet vidunder af dygtige Elsa Adams – en kreation, jeg er evigt taknemmelig for. Jeg føler, at kjolen var skabt til mig, og jeg er taknemmelig for hendes hurtige arbejde: Vi havde 3 måneder til at rette og sy ind. Jeg havde en presset kalender, og det var højsæson for hende – men vi fik det til at fungere.
Designer: Cecilie Bønnelycke. Det var et todages bryllup, og jeg ville gerne, at når folk så mig første gang, skulle jeg have min brudekjole på – og derefter bruge den igen til vielsen dagen efter. Ja, vi byttede om på dagene: Vi startede med festen og sluttede med vielsen.
Vores bryllup havde 5 venues på første dagen, så jeg skulle bruge en kjole, jeg kunne bevæge mig i – og jeg ville ikke ødelægge brudekjolen. Derfor skulle jeg have en kjole nr. 2, som vi valgte at gøre noget stort ud af.
En af min mands venner er Kristian Hornsleth, og ideen opstod: Ét af vores venues skulle være i hans atelier, hvor vi kunne splash’e maling på kjolen. Den idé var jeg vild med – men jeg ville også have, at kjolen var én, folk kunne huske, og at de husker skiftet. Heldigvis har jeg en veninde, der hurtigt elskede ideen om en brudekjole som lærred – et værk, hvor alle gæsterne satte deres præg sammen med Hornsleth. Det var så fedt at se folk udfolde sig kreativt: Nogle splash’ede maling, andre skrev navne, lavede hjerter og underskrev.
Jeg mødtes med Cecilie to gange. Første gang talte vi om konceptet: Hvad skulle kjolen kunne? Det var vigtigt, at jeg kunne bevæge mig, at den lignede en brudekjole, var enkel, og fremhævede det, jeg bedst kunne lide ved min krop. Hun skitserede et par silhuetter, mens vi talte, og jeg valgte en skitse – så var vi i gang. Anden gang var fitting – og så var den klar.
Jeg var så glad for den kjole. Den stod i kontrast til min brudekjole (helt tæt og broderet). Kjole nr. 2 kunne jeg justere i ryggen, og faldet med det lille slæb var så fint. At få custommade en kjole er fantastisk, fordi den tager udgangspunkt i dine behov og ønsker. En brudekjole er en kæmpe investering – så at jeg ikke behøvede at nøjes, og at Cecilie kunne tilføje sine idéer og sætte det sammen, resulterede i denne kjole. Jeg kunne ikke være mere tilfreds.
Jeg valgte hvidt tema, fordi hvid symboliserer harmoni, uskyld og ny begyndelse. At se vores mennesker som hvide engle var ikke bare smukt på billeder – det var følelsesmæssigt stærkt og gjorde dagen endnu mere vores.
Fakta om vores bryllup:
Saba Sepahi
Webradaktør
Hey! Mit navn er Saba og jeg elsker at skabe inspirerende og informativt indhold her på bloggen, der hjælper par med at planlægge deres drømmebryllup. Med en passion for detaljer og de nyeste trends, guider jeg dig gennem alt fra bryllupsmoden til kreative idéer til din store dag.
