Luk

Romantisk bryllup med små private stunder

Real life bryllupper

Mette-Katrine og Mick blev viet i Viborg domkirke. Det var en stor drøm der gik i opfyldelse for parret, da de begge blev konfirmeret der. Netop den kirke og deres hjemby betød alt for dem, da de i sin tid var barndomskærester. Efter folkeskolen drog de hver til sit, men endte alligevel med at få hinanden til sidst.

 

bryllupsfoto-1-272Fotograf: Vores Store Dag

”Vi ville vies i Viborg Domkirke, gerne af den samme præst, som i sin tid konfirmerede os begge. Vi er vokset op som barndomskærester, men har været fra hinanden efter folkeskolen og fundet hinanden igen som voksne. Vi havde drømme om en fantastisk dag, med tid til kærligheden og til at dele glæden med venner og familie og vi er lykkelige for, at alle vores drømme for dagen blev opfyldt” fortæller det nygifte par.

bryllupsfoto-1-67Sov hver for sig
Parret sov hver for sig dagene inden brylluppet – Mick hos sine forældre og Mette-Katrine hjemme ved sin bedste venindes forældre, sammen med sine brudepiger og sin mor. ”Følelserne ramte først rigtigt da bilen gennem Viborg, med retning mod Domkirken. Det er ikke til at beskrive den følelse, der er i én på vej op ad kirkegulvet. Med hvert skridt kommer man tættere den fantastiske mand, der står for enden og venter. Når I fanger hinandens blik, forsvinder alt andet omkring jer. Følelsen af, endelig at nå frem til hinanden, mærke hinanden og føle sig trygge i hinandens arme – det er fuldstændig ubeskriveligt”.

En lille ‘lykkebyge’
”Da det var den samme præst, som i sin tid også konfirmerede os og har set os vokse op, var vielsen virkelig personlig. Det var helt perfekt. Da vi sammen gik ud af kirken kastede familien ris på os og vi havde tid til at kramme og takke de fleste for at være med, inden en lille regnbyge ramte – heldigvis en ganske lille byge, på en ellers skøn dag med solskin. Det vil stadig være en af de sjoveste minder fra dagen, vores egen lille lykkebyge” fortæller parret og fortsætter:

”Efter vi havde budt alle fremmødte på et glas foran kirken kørte vi ud til Hald Ege, som er fantastisk smukt. Her fik vi taget billeder med vores fotograf, mens gæsterne ankom til festlokalerne ved Kongenshus Hotel og blev budt velkommen med lagkage og kaffe” fortæller Mette-Katrine og Mick.

Læs også: Hyggeligt bryllup med sang og skovudsigt

En kort stund alene
Nogle par vælger at tage en kort stund hvor de er alene og bare nyder øjeblikket og hinanden, det kan være en god ide, da dagen går så hurtigt og er så fuld af indtryk. ”Vi satte lidt tid af efter fotograferingen, hvor vi bare sad og nød stilheden og hinanden i 20 minutters tid, inden vi satte festen i gang ved Kongenshus og bød alle gæster velkommen”.

bryllupsfoto-1-203Sådan fandt de tid til alle gæsterne
Med de mange gæster til et bryllup, kan det være svært at nå rundt til alle, men det have brudeparret en smart løsning på: ”Vi satte os ind til bords og havde lavet en bordplan således at vi kunne flytte rundt fra bord til bord, med den tanke bryllupsfoto-1-99at vi kunne nå at se og snakke med alle gæsterne. Og det lykkedes! Vi kom rundt til alle borde igennem middagen og det var skønt at føle man havde tid med alle”.


Brudevals på heden i solnedgang
”Under desserten listede vi os væk fra festen, blot et øjeblik, for at se hinanden i øjnene. Vi gik en kort tur på heden og tog vores egen lille personlige brudevals – midt på heden i solnedgang – endnu et helt fantastisk minde”. Efter middagen spillede Mette-Katrines barndomsveninde, Mina, og hendes mor op til brudevals på violin og klaver. Herefter blev bryllupskagen, lavet af Mette-Katrines far og hans kone, bragt ind.13567297_10208113722873326_4712146750386000703_n ”Hele dagen var en fantastisk blanding af store følelser, personlighed, smukke taler, smil og nærhed med venner og familie. En del af vores nærmeste venner og familie, havde valgt at overnatte på hotellet og vi kunne sammen spise morgenmad og snakke om den fantastiske dag – samt sige farvel til alle stille og roligt den næste morgen – inden turen gik videre på bryllupsrejse” fortæller brudeparret.


IMG_7077Brudeparrets bedste råd
”Man hører det fra alle: ’Husk at nyde det!’ Det er så sandt. Vi er lykkelige for, at vi afsatte tid til bare at være os to, hvor vi kunne nå at snakke om alle oplevelserne og nyde hinanden. Det vil vi helt sikkert give videre – husk at tage jer tiden til hinanden på dagen”.

”Et andet, mindst lige så vigtig råd vi gerne vil give videre er: ’bare give slip’. Vær ikke bange for, om alt går som planlagt – helt ærligt, så forsvinder alle bekymringerne når dagen er der. Tag de ting med jer, som ikke lige skete som planlagt, som en sjov ting, der gjorde netop den dag til jeres dag. Vi har så mange små ting vi kan grine af nu her efter brylluppet, som ikke skete som planlagt – blandt andet den lille regnbyge og forsvundne bilnøgler, som betød en kravletur, i fint tøj ind gennem bagagerummet sent om natten. Det hele er en del af de fantastiske minder vi har, fra vores skønne dag, hvor vi kunne slappe af, være os selv, være sammen og være lykkelige”.

Læs også: Dansk bryllup i New York

IMG_7202Gommens tøj: Cavaliere, købt i Herrernes Magasin by David K.
Det bedste øjeblik: Da vores øjne mødtes i kirken, øjeblikket hvor vi når frem til hinanden og omfavner hinanden.
Bryllupsrejse: ”Vi tog på bryllupsrejse til Kreta allerede den efterfølgende dag. Vi ville gerne gøre rejsen til noget særligt, også for vores familie og for at samle familien, så vi tog Micks forældre, Mette-Katrines mor og brødre samt nevø med på luksushotel. Det var noget helt specielt at kunne fortsætte fejringen sammen med de nærmeste – en helt fantastisk ferie. Vi planlægger derudover at tage på bryllupsrejse til London henover nytåret – helt for os selv, hvor vi bare kan nyde hinanden”.
Fulde navne: Mick og Mette-Katrine Francke Andersen.
Antal gæster: 60 personer.
Budget: 90.000 kr.

IMG_7371

Læs også: Tre dages bryllupsfest i Italien

Find det perfekte sted til dit bryllup her.