Luk

Romantisk bryllup ved vestkysten

Real life bryllupper
AD_vielsen_75

Foto: Mia Mortensen

Kort beskrivelse af brylluppet
Vi ønskede at holde en intim og cool fest med streg under FEST. Så derfor bookede vi strandhuse og værelser til alle gæster på Hjerting Badehotel, hvor festen skulle holdes, og derfor blev vores budget også højere. Det var dog skønt, at alle sov hvor festen blev holdt – det var luksuriøst, stemningsfuldt og super romantisk. Vi ankom selv med vores nærmeste familie dagen før brylluppet. Vores gæster ankom på bryllupsdagen og kendte ikke til, hvor vielsen skulle holdes. Det var derfor en dejlig overraskelse for dem.

AD_middagen_26_cis_p0Vielsen var romantisk, og bagefter drak vi champagne og nød hinanden og udsigten med vores gæster. Derefter gik turen tilbage til Hjerting Badehotel, hvor vi holdt reception i deres restaurant ud til havet. Under receptionen fik alle gæster taget billeder, snakket og set stedet. Og Agata kastede brudebuketten ud over balkonen til pigerne.

Så gik festen i gang, og vi blev gennet ind i det store festlokale, hvor vi fik fantastisk mad og den bedste underholdning, taler og sange fra vores gæster. Hurtigt efter maden satte vi festen i gang, da vores DJ ankom, og der blev danset og festet til den lyse morgen. Dagen efter kom gæsterne dryssende ned til morgenmad i restauranten – og det var fantastisk at se alle igen samt at pakke gaver op i ro og mag.

Hvad har I haft gavn af i jeres planlægning?
Pinterest, Google og Instagram. Hele reception/ festdelen og eksekvering stod hotellet for. Det eneste, vi bidrog med, var specielle duge, lanterner til bordene, bordkort og menu samt blomster til bryllupskagen.

Det bedste øjeblik på dagen
At sige ‘ja’ til hinanden, mens vi kunne høre hulken og smil i baggrunden. Samt den første sang efter bryllupsvalsen – “Don’t wanna miss a thing” af Aerosmith.

Bryllupsrejse
Roadtrip på vestkysten i USA i den fedeste røde Chevrolet Camaro. Turen gik blandt andet til San Fransisco, Yosemite, Las Vegas, Grand Canyon, LA og Highway One langs Stillehavskysten.

Et godt råd til kommende brudepar
Alle siger “husk nu at nyde dagen” – og det gjorde vi alt hvad vi kunne. Vi følte dog alligevel, at det hele var forbi alt for hurtigt – så vi var rigtig glade for at have dagen derpå med alle gæster også. Så vi kunne få talt sammen, hygget sammen og sagt ordenlig farvel. Og lige et råd til: Bestil en god fotograf – det er alle pengene værd! Vi havde vores skønne fotograf det meste af dagen, og det er vi så glade for, at vi gjorde – det er minder for livet.

Navne: Agata Maria Berska Bergsang og Danni Berska Bergsang.
Dato for vielse: 20.06.2015
Antal gæster: 49.
Budget: 110.000 kr.
Vielse: Borgerlig vielse udendørs – ved et udsigtspunkt over natur og hav ved Hjerting.