Hyggeligt havebryllup

Real life bryllupper

En havefest med stående forret og whisky-buffet var det perfekte bryllupsgilde for Christa og Michael Randrup Severinsen.

”Vi blev viet i en have på Bredegaard ved Humlebæk i Nordsjælland af præst Ulla Thorbjørn. Vi er begge vilde med naturen, og den smukke have på Bredegaard dannede den perfekte ramme for vores fantastisk dag. Det var en lille udfordring med at finde en præst til at foretage vielsen, idet den ikke foregik i en kirke og samtidig var meget en populær bryllupsdato. Men ved hjælp fra netværk fandt vi frem til en præst, og hun var perfekt til vores dag.

Vi var fra start af enige om, at vores bryllupsdag skulle være en lang afslappet dag med masser af tid til vores gæster, middagen og fest og ballade. Vi valgte derfor at holde festen et sted, hvor vi frit kunne planlægge vores fest til mindste detalje og ikke skulle bruge tid på transport til og fra kirke.

Dagen startede kl. 12 ved alteret i haven, hvor vi blev viet. Efter vielsen gik vi direkte over og bød velkommen med et glas champagne i hånden. Forretten blev senere serveret som stående buffet, hvilket gav vores gæster – og ikke mindst os selv – dejligt meget tid til at nyde det gode vejr, sige pænt goddag til vores gæster og åbne gaver. Det overordnede tema for dagen må siges at være afslappet. Maden var planlagt som grillbuffet med flødeboller til dessert. Gæsterne var placeret ved runde borde, hvilket gav en god trafik til og fra buffet, og samtidig en dejlig
summen af snak”.

”Da vores to toastmastere ved 16-tiden kaldte til bords, var vores eneste opgave at læne os tilbage og tage imod. De to toastmastere styrede resten af dagen, og hvilken fest… slik- og whisky-buffet, dejlige taler, cigarer, lakridspiber, DJ og ”flashmob” under brudevalsen”.

Brudekjolen: Casa Lezar, Frederiksborggade 38, 1360 KBH K.
Gommens tøj: Le Studio fra Harder i Aarhus
Hvad var det bedste øjeblik på dagen: At møde hinandens blik for første gang til vielsen.
Bryllupsrejse: En uge på Maldiverne (ikke så dyrt som I tror).

Navne: Christa Randrup Severinsen og Michael Randrup Severinsen
Dato for vielse: 15.08.2015
Antal gæster: 75 til reception/vielse – 64 til selve festen.
Budget: Ca. 80.000 kr. (regn med 10.000 kr. der bare forsvinder den sidste uge…)
Vielse: Haven på Bredegaard ved Humlebæk

 

 

 

 

2 svar til “Hyggeligt havebryllup”

  1. blank Anne Lammert siger:

    Hej,
    Kunne man få afvide hvor de bestilte maden fra i artiklen “hyggeligt havebryllup”-vi står selv midt i planlægningen af vores havebryllup:)

    • blank Saba Damgaard siger:

      Hej Anne
      Undskyld det sene svar!

      Michael oplyser at de fik deres mad fra det der hedder grillcatering.dk og de kan VARMT anbefale det.

      Hilsen
      Saba

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *