Dansk bryllup i New York

Real life bryllupper

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Foto: Andy Mars

Hvorfor valgte I netop denne type bryllup?
Vi valgte denne type bryllup, fordi vi elsker New York og syntes, det kunne være en fantastisk oplevelse for os selv og for vores familie at holde bryllup i New York. Vi kunne godt lide tanken om et intimt og meget personligt bryllup, og den fælles, store oplevelse, det ville blive for familien. Mads friede til mig i Central Park samme sted som der, hvor vi blev gift – på Cherry Hill.

Billede 13-10-15 17.48.27Kort beskrivelse af brylluppet
Efter vielsen var vi rundt i Central Park og få taget billeder. I mellemtiden sendte vi vores gæster hen for at få drinks på det hyggelige og romatiske ”Tavern on The Green”, der også ligger i Central Park, hvor vi selv mødte gæsterne efter fotoseancen.
Herefter tog vi alle med de gule taxier ned til Midtown til ”The Gramercy Tavern”, hvor bryllupsmiddagen skulle finde sted. Vi havde booket restaurantens ”private dining room”, og det var simpelthen så smukt og helt perfekt til vores lille, intime bryllup. Servicen var fantastisk, og alle gæster fik serveret snacks og bobler og en 6 retters tasting-menu med tilhørende vinmenu.

 

Det hele blev afsluttet med en rigtig amerikansk bryllupskage. Aftenen var fyldt med taler og hygge, og selvfølgelig blev der også danset brudevals. Ude på gaden foran restauranten blev brudbuketten kastet af bruden til stor glæde og morskab for både gæsterne i restauranten og passerende på gaden.

Billede 28-09-15 19.44.36

Hele bryllupsselskabet fulgtes hjem fra restauranten til hotellet, og bruden og gommen havde besluttet, at hjemturen i bedste New Yorker-stil skulle ske med subwayen, hvilket var helt perfekt. Alle morede sig og naturligvis faldt der friske bemærkninger af undervejs fra diverse medrejsende. Inden brudgommen bar bruden ind i elevatoren og op til brudesuiten, blev der danset en afsluttende brudevals i hotellets lobby.

 


Brudekjolen: 
Butik Karizzma, Viby, Aarhus.
Gommens tøj: Kaufmann, italiensk jakkesæt fra mærket Corneliani.
Bryllupsmiddagen: Michelinstjerne-restauranten ”The Gramercy Tavern”, Manhattan, New York.
Det bedste øjeblik på dagen: Det er svært at vælge. Der var så mange vidunderlige øjeblikke i løbet af dagen. Det var selvfølgelig fantastisk, da vi sagde ja til hinanden og fik ringe på og blev erklæret for Mr. and Mrs. Christiansen. Men også vores tur hjem gennem Manhattan fra restauranten til hotellet med vores bryllupsselskab var uforglemmelig og en virkelig fantastisk oplevelse.
Bryllupsrejse: Riviera Maya, Mexico – hotel Secrets Maroma Beach (luksus kun for voksne).
Et godt råd til kommende brudepar: Vælg det bryllup, der passer til jer.

Line og Mads brugte Claire Ady, wedincentralpark.com, som Wedding Planner til deres New Yorker-bryllup.

Navne: Line Bruun Christiansen og Mads Christiansen
Dato for vielse: 01.09.2015
Antal gæster: 11
Budget: Ikke oplyst
Vielse: Cherry Hill, Central Park, New York

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *